KomediehusetKongensNytorv_1748

84

TO RBEN KROGH

Aktørerne søgte med Flid at finde Værker, der gav rig Anledning til Ud­ foldelse af Sang, Dans, Optog m. m., og her kom først og fremmest en Række franske Komedier af en bestemt Art i Betragtning, ikke mindst af Molière. Den navnkundige Digter havde sammen med Ludvig X IV ’s berømte Hof­ kapelmester, Jean Baptiste Lully, skabt en ny Genre, »Komedie-Balletten« (Co­ médie Ballet), der kan karakteriseres som en broget og fantasifuld Forening af den moliérske Karakterkomedie og Operaballettens Pomp og Pragt. Selvfølgelig kunde man ikke paa den danske Skueplads opføre saadanne Værker paa den storslaaede Maade, som egentlig forlangtes; dertil hørte et velbesat Orkester, et talrigt Operakor og et dygtigt Balletkorps, og intet af dette ejede Komedi- huset paa dette Tidspunkt, hvor det kgl. Kapel endnu ikke havde Forbindelse med Teatret. Men ikke desto mindre gav disse Stykker rig Anledning til en efter Forholdene virkningsfuld scenisk Udfoldelse. Man fik saaledes Publikum til at juble over den store Parodiscene i Moliéres »Den adelsgale Borger«, hvor Stykkets Hovedperson, M. Jourdain, under de løjerhgste Ceremonier paa Skrømt udnævnes til tyrkisk Ridder, og ikke mindre Lykke gjorde den afsluttende, bredt anlagte Scene i »Den indbildt Syge«, den saakaldte »Doctorgrad«, hvor Argan i nogle stærkt farceagtige Optrin bliver optaget som Medlem af det medicinske Fakultet. Den lærde Forsamling, der kun udtrykker sig paa Latin, maatte selv­ følgelig se tilpas værdig ud. Man betalte da ogsaa, hver Gang Stykket gik, ca. 10 Rdlr. »for 12 Peruqver at leye til Doctorgraden«. Der var imidlertid ogsaa andre sceniske Effekter, Aktørerne kunde byde det skuelystne Publikum paa. Man havde i det nye Komediehus faaet installeret noget saa fornemt som en »Flyvemaskine«, i hvilken Guder og lignende ophøjede Væsener kunde hejses op og ned. Den ældste Inventarliste oplyser, at der »paa Loftet« fandtes »2 Vinner til den flyvende Machine, dertil 2 Toue med 2 Carbin- Hager, 1 Valse og 4 Rulle Træer«. Allerede i Teatrets førsteSæson fik man Brug for dette Apparat i Moliéres »Amphitryon«. I Stykkets Prolog saa man Merkur sidde paa en Sky, medens »Natten« foer over Himlen i en Vogn med Hesteforspand. I Slutningen af Komedien kommer selve Jupiter til Syne, hvad der skete i et særligt konstrueret Apparat, der i Inventarfortegnelserne beskrives som »en Jupiters Gloria bestaaende af 3 Buer med Grundstykke og Tordenkile«. Ogsaa i andre Stykker gjorde man naturligvis Brug af de Apparater, som med saa stort Held var blevet benyttet i »Amphitryon«. I Holbergs »Ulysses« forlanges det jo saaledes, at der skal komme en flyvende Drage »ned af Luften«, det Mon­ strum, som er Dronning Didos Befordringsmiddel, og som ogsaa bortfører hendes Tjener Rasmus. Man lod hertil forfærdige»ein fliegender Drache«, som i sit Udstyr sikkert har passet til Komediens hele Stil. For at forhøje Virk­ ningen var Dragen forsynet med Fyrværkeri. Vi finder saaledes i Regnskaberne en stadig tilbagevendende Udgiftspost for »2 Lichtglinsere«, saa Ulysses har altsaa