KomediehusetKongensNytorv_1748

D EK O R A TIO N ER , KO STUM ER OG ISCENESÆTTELSE

8 1

Kobberstukket Titelvignet til Anna Catharina v. Passows Hyrdespil »Elskovs- eller Kierligheds-Feyl« 1757.

at man i November 175 1 betalte 3 Mark for »4 Schåfer-Stokke at male, for­ sølve og forgylde«. Stykker i den ophøjede Stil krævede en ganske særlig Kosty- mering. De antikke Helte i de franske Tragedier optraadte paa Datidens Scener i et højst mærkeligt Udstyr. Det bestod af et vældigt Fiskebensskørt, der gik til Knæene, røde Silkestrømper, pudret Paryk og Hjelm med Fjer. Ganske vist spilledes der i Teatrets første Tid ingen egentlige Tragedier; men Kostymer af den her beskrevne Art, »romanske Dragter«, som de kaldtes, blev dog be­ nyttede i enkelte Stykker, f. Eks. i Moliéres »Amphitryon« og i Holbergs »Me- lampe«. Til det sidstnævnte Stykke omtales typisk nok »de 4 Acteurer i de 'ro­ manske Dragter«. Som Regel var Tragediekostymerne smukt pyntede med kulørte Baand o. 1., og netop til »Melampe« træffer vi i Regnskaberne ofte Poster, som f. Eks. »4 Alen sorte og røde Baand«. Oktober 1752 opførtes for første Gang en virkelig Tragedie, Gottscheds »Cato«. Aktørerne satte alle Sejl til for at blænde Publikum med overdaadig Kostumepragt; til Jomfru Thielo, der spillede Portia, anskaffede man »en sort romansk Klædning«, som var »besadt med 300 Kroner og 550 Stk. sorte Fløylspuffer«, og yderligere betalte man en klækkelig Sum for »3 Stkr. gule Lahns Galioner til romanske Skiørter« samt »3 ditto takkede hviide« til samme Slags omfangsrige Fiskebensskørter, som prydede de dekla­ merende antikke Helte. En meget stor Betydning for Komediehusets Trivsel fik Musikken, og paa dette Omraade havde man en fortræffelig Mand i C. A. Thielo. Det var sikkert hans Idé at indlægge Viser i Stykkerne, en Skik der efterhaanden vandt Hævd.