KomediehusetKongensNytorv_1748

74

TO RBEN K ROGH

Komedier af Holberg og en Række franske Dramatikere med Molière og Reg­ nard i Spidsen, og alle disse Skuespil krævede først og fremmest en Stue, en Gade og undertiden ogsaa en Have- eller Skovdekoration. At der altid hertil blev benyttet de samme »Hovedrepræsentationer«, var der ingen der klagede over ; for man saa nemlig ikke noget individuelt i en Dekoration til et klassisk Stykke, men betragtede den snarere som en Type. Det maa nu imidlertid ikke overses, at disse Dekorationer tillod forskellige Kombinationsmuligheder i Sammenstillingerne. Til de fleste hørte blandt andet en Del »Perspektivstykker«, d. v. s. Sætstykker, som kunde anvendes efter Behag. A f Inventarfortegnelserne erfarer vi saaledes, at Pragtsalen baade kunde benyttes som en kongelig Sal »med Throne« og til et Tempel med Alter, paa hvilket man kunde sætte »en Statue«. Endvidere hørte der til denne Dekoration en Forhøjning med »4 Trapper og 7 Fløye til at gaa paa eller giøre Optog over«. Til Gadedekorationen fandtes 6 Sætstykker, som forestillede en Kirke, et stort og et lille Hus, en Fontæne og et Stakit, og til Havedekorationen hørte 7 højst anvendelige Sætstykker. Ændringerne af en Dekoration kunde være temmelig gennemgribende, idet der i Bagtæppet fandtes nogle udskaarne Huller, i hvilke man efter Forgodtbefindende kunde placere et eller flere af de omtalte Sæt­ stykker. I Stuedekorationens Bagtæppe kunde der saaledes i Midten sættes en Dør eller en Kamin ind. Gadedekorationen træffer vi i Reglen i den Formation, der i en Maskinmesterprotokol kaldes: »Byen med Palæet i Midten«, og paa denne Maade blev den da ogsaa beyttet i de fleste af Holbergs Komedier. Undertiden krævedes der flere Døre til at gaa ind og ud af, eller »virkelige« Vinduer, som kunde lukkes op og i. Ikke mindst i Gadedekorationen var dette nødvendigt, da Personerne i de klassiske Komedier jo særdeles ofte bevæger sig ud og ind ad Husdøre eller kommer til Syne i Vinduer eller paa Balkoner. Det kan da ogsaa konstateres, at Teatret allerede fra Begyndelsen af til dette Formaal ejede flere Dekorationsstykker, der altid blev stillet skraat ind imellem de forreste Kulisser, ganske som paa Pantomimeteatret i Tivoli. I den ældste Inventarfortegnelse er der saaledes anført »2 Machiner, som præsentere Dør og Vindue, til den ene en Bænk«. Da man i saa udstrakt Grad skiftede Dekorationer for aabent Tæppe, gjaldt det om at simplificere det scenetekniske Apparat saa meget som muligt. Ved Forestillinger, der krævede omfattende Dekorationsforandringer, vekslede man derfor i Regelen mellem »korte« og »dybe« Scener. Havde man f. Eks. ved en Afdeling, der paa en eller anden Maade fordrede god Plads, taget hele Scene­ gulvet i Brug, saa nøjedes man ved den umiddelbart paafølgende med et langt mindre Rum. Der kunde da arbejdes ganske ugenert bag Bagtæppet, og uden Standsning i Forestillingen kunde en Baggrundsopstilling forberedes. Det var saaledes paa Bagscenen, at Dekorationer, der ved et Trylleri eller paa