KomediehusetKongensNytorv_1748

50

ROBERT N EIIEN D AM

rejse »til Auditorii største Contentement« gav en Koncert paa 26 med Vand stemte Drikkeglas, »et Instrument« af lians egen Opfindelse. Musikhistorikeren Angul Hammerich har udkastet den interessante Tanke, at Gluck, skønt han da stod som den italienske Musiks officielle Repræsentant, hos os har lært af de Scheibeske Reformationsideer, der senere fik et genialt Udtryk i »Orpheus og Eurydike«. Men Begejstringen for italiensk Opera blev ligesaa lidt varig nu som hundrede Aar senere, da den atter havde en kort Blomstring hos os under­ støttet af Christian den Ottende. Den var en Kulturplante, der ikke vilde vokse i vort Klima, men den skadede det nationale Teater i Opløbet, navnlig da Opera- forestillingerne, altid iklædt et bedre Udstyr, blev overført til den nye Skue­ plads. Dette var ganske imod Holbergs Tanke, men skete efter Kongens Ordre. Saadanne Dispositioner viste, at Monarken ikke specielt yndede det danske Teater, men overhovedet al Slags Underholdning. Da han i 1749 besøgte Norge, medførte han ikke danske, men franske Aktører til at amusere sig. De var finere end de hjemlige; de kom fra Verdens toneangivende Land. Hofbygmester Nicolai Eigtveds nye Komediehus blev en Pryd for Byen. Det lille Gjethus’ prunkløse Bygning var forsvundet, og et stateligt Teater traadte i Stedet. Det laa nærmere over mod det Holsteinske Palæ (Magasin du Nord) end den nuværende Bygning, med Façade mod »Manden paa Hesten«, Christian den Femtes Rytterstatue. Over Indgangsdøren fortalte en latinsk Ind­ skrift, at allerede Kong Frederik den Fjerde for fyrretyve Aar siden havde udset denne Grund til Plads for et Teater, hvilken Tanke nu var blevet realiseret af hans Sønnesøn. Midt paa Siden vis-à-vis Nutidens Magasin du Nord fandtes det kongelige Navnetræk paa en Tavle, som angav Husets højtstemte Devise: »Landsmand og hvo Du er, naar Du i vore Skuespil, som i et Spejl, betragter Verdens Vandel, den onde og den gode, beleer Menneskets Skrøbelighed, Daar- lighed og Udyd; da lær derved at kende Din egen, at rette den, forandre og forbedre Dig fra det Uanstændige til det Anstændige, fra det Onde til det Gode, fra Udyd til Dyd«. Om Tilskuersalen, som kunde rumme 782 Personer, dels paa Gulvet, dels i sine tre Etager, fortæller la Beaumelle, at den var »konstrueret med Intelligens, Logerne harmonisk fordelt og Dekorationerne smukke«, og for Arkitekten Thurah var Salens »Ornamenter og Dekorationer saa prægtige og med saa mange adskillige Forandringer, at den hverken derudi eller i Be­ greb (d. v. s. Størrelse) viger for det kostbareste Theatrum, som nogetsteds findes«. Hele Huset var klasket op med Gratie i en Fart uden Tanke for Hold­ barheden. Men det er en anden og senere Historie. Ved Førsteforestillingen (og den forudgaaende Gratisopvisning for at prøve Maskineriet) var alle til­ freds. Intet Billede af Interiøret naaede til Eftertiden, men vi kan komme det nær i Stil og Tone ved at besøge Christianskirkens Rum, som Nicolai Eigtved