KomediehusetKongensNytorv_1748

46

ROBERT N EIIEN D AM

spillerne, men det skulde »stedse hefte ved Huset«, og Thielo blev holdt skades­ løs ved til sin Død at faa udbetalt Gage som Aktør af første Klasse, 6 Rdlr. om Ugen. Han indledede dermed den Række af Teaterdirektører, der navnlig efter Grundloven høstede arbejdsfri Indtægt af Privilegiesystemet. For Fremtiden maatte Thielo nøjes med at være Teatrets Musikraadgiver, dets Komponist til mindre Sager, men desværre benyttede han ikke, da han efter Holbergs Død forsøgte sig som Romanforfatter, sine Teateroplevelser som Emne. De unge Mennesker, der fik Privilegiet, var ukendt uden for Universitetet blot ét Aar før. De maatte indestaa for Laanet ved Teatrets Rejsning, én for alle, alle for én, og forpligte sig til at henlægge ti Procent af Forestillingsindtægten til Afdrag og Renter. Ordningen saa lovende ud, men var kun en Illusion. Thi Ledelsen fik de ikke. Den lagdes efter Magistratens Ønske, støttet af Holberg, i Hæn­ derne paa nogle ansete, velstaaende Borgere, blandt hvilke Vinhandler de Pilloy var den eneste teaterkyndige. De andre var Etatsraad, Generalprokurør J. S. Wartberg, kgl. Agent Andreas Bjørn - de døde begge, inden Teatret var to Aar gammelt, den første i Vognen efter en Skydefest med Taffel hos Kongen - samt Raadmand og Overformynder Søren Jørgensen. Over dem svævede Kon­ gens Ven og Repræsentant, Overhofmarskal, Greve A. G. Moltke. Men der vilde selvsagt hengaa nogle Maaneder, inden Arkitekten Nicolai Eigtved kunde faa Bygningen færdig, og i Mellemtiden fik Skuespillerne saa Lov til at benytte »det lille Gjethus«, som stod paa en Del af Grunden. Her begyndte de Forestillingerne omkring Dronningens Fødselsdag 1747, faa Aftener efter at Salen i Læderstræde var forladt, med »Pernilles korte Frøken­ stand« paa Plakaten samt et af disse »Nachspiel«, som Holberg ikke kunde lide. Forholdene har ikke været saa tarvehge, som man forledt af den maritime Be­ tegnelse »Tjærehuset« har været villig til at tro; snart efter overværede Konge­ parret en Opførelse af »Den politiske Kandestøber«. Fra dette Lokale kunde de optrædende bedre imødegaa de Konkurrenter, som myldrede frem fra tre Sider. Først kom Tyskeren Julius v. Qvoten, hvis Trup gav Forestillinger baade paa Tysk og Dansk i et hastigt indrettet Teater i St. Kongensgade (Grunden har nu Nr. 75-77), saavel Tragedier som Lystspil, endog Holbergs Komedier, saagar paa Tysk. Saa retsløs var en Forfatter dengang, at han maatte finde sig i at vide sine Skuespil opført af ukaldede uden at kunne nedlægge Forbud derimod, v. Qvoten konkurrerede med det Holbergske Teater ved at spille Mesterens Komedier - en ejendommehg Situation! Men mod sinVilje beredte han Holberg en Triumf. Trods alle markskrigerske Bestræbelser kunde han ikke rivahsere med de danske Aktører. Han maatte bide i Græsset et halvt Aar efter Starten og ernærede sig siden ved at trække Tænder ud, sælge Brokbaand og udleje Maskeradedragter. Men trods den korte Tilværelse hører hans Entreprise med til det danske Teaters Skabelseshistorie, ogsaa fordi der i v. Qvotens Personale fandtes