KomediehusetKongensNytorv_1748

44

ROBERT N EIIEN D AM

men den bestod af nogle unge Mennesker, der var kommet paa Kant med deres Embedsstudium, og som nu greb Chancen for at faa et beskedent Erhverv. Ingen af dem havde paa Universitetet haft Holberg til Præceptor. Den eneste praktiske Teatermand i Byen, fhv. Skuespiller Frederik de Pilloy, var nu gennem sit Ægteskab med en Vinhandlerenke blevet Forretningens Fortsætter, men han havde ikke glemt, hvad han lærte af Montaigu i Ungdommens Dage, da han spillede Leander, Jean de France og Baron Nilus. »Er übernahm«, skrev Pro­ fessor J. H. Schlegel, »aus alter Liebe zu seiner Kunst die Sorge, die Veranstal­ tungen für das Theater zu machen und die neuen Acteurs zu unterrichten«. Han instruerede (»dresserede«) Begynderne. Ligesom Montaigu havde været det personlige Bindeled mellem Molière og Holberg, repræsenterede Pilloy -jævnsides med den gamle Komedieskriver selv - Forbindelsen mellem Teatret i Lille Grønnegade og den gryende Nationalscene. En Sal i Traktør Christian Bergs Baghus i Læderstræde (Grunden har nu Nr. 13, og det er lykkedes Pro­ fessor Elling arkivalsk at genkalde Huset) blev i Hast forsynet med et Galleri og en lille Scene, og der tilraadede Holberg, at man aabnede med »Den politiske Kandestøber«, hans først opførte Komedie i Lille Grønnegade. Det skete 14. April 1747. Begyndelsen var meget forsigtig med én Forestilling om Ugen, men da Besøget steg, blev ud paa Sommeren Spilletiden Mandag og Fredag Kl. 5. Af Annoncerne kan det ses, at Aktørerne selv betragtede Teatret i denne Form som et midlertidigt Foretagende. De vilde først og fremmest habilitere sig, men da de »havde Mangel paa Subsistence«, var de nødt til at forlange Entré til deres »Prøvekomedier« - to Mark for en Plads i Parterret og tre Mark for »den første Rad Stole, som altid staar vacant for højfornemme Personer«. Hvis Byens petit-maitres vilde købe en ekstra Billet til fire Mark, kunde de ligesom i Grønnegadeteatret faa Plads paa selve Scenen. Under disse primitive Forhold genfødtes Holbergs Teater samtidig med, at Forfatteren selv ophøjedes til Baron (Marts 1747). Tretten af hans Komedier dannede Hovedrepertoiret, ikke alene de tidligere spillede, men ogsaa de hos os endnu uopførte: »Den honnette Am­ bition«, »De Usynlige« og først og fremmest »Erasmus Montanus«, som havde Première vistnok 8 9 1747. Rollebesætningen kender vi ikke med Sikkerhed, da ingen Plakat er bevaret. Eftertiden har undret sig over, at ogsaa »Mascarade« med sit pladskrævende Udstyr kunde spilles paa den »Tallerken«, som Scenen var. Men naar selv »Hamlet« i vore Dage kan presses ind i »Riddersalen«s be­ skedne Ramme, har Holbergs Komedie ogsaa kunnet vises under endnu mindre Pladsforhold. Professor Elias Schlegel siger endog, at »Mascarade« var det Stykke, der gjorde mest Lykke i Bergs Hus. Salen benyttedes kun til henimod Jul, men Foretagendet, hvor flere af de senere navnkundige Skuespillere, deriblandt Gert Londemann, fik Ilddaaben, er interessant som Springbræt for det, der senere skulde ske. Aktørerne nærede stigende Uvilje mod Thielo, fordi han vilde be