KomediehusetKongensNytorv_1748

32

CH R ISTIAN ELLING

(Østre Landsrets Bygning), det mest imponerende Theater i Enevældens Dan­ mark. Mere end det: et Monument af europæisk Rang. Omkring 1700 var saa godt som alle Europas største Operatheatre meget uanselige udadtil. Nogle var indbyggede i en Slotsfløj og traadte slet ikke selvstændigt frem (f. Eks. Teatro Farnese i Parma, Verdens største paa den Tid, ogsaa Eloftheatrene i Mantova og Modena), andre udgjorde blot en Længe af et Slot (som i Torino). I Venezia og Rom var de store Theatre pakkede ind paa skæve Grunde i snævre Gyder og savnede saavel Krop som Ansigt. Det anseligste Theater i Paris, la Salle des Machines i Tuilerierne, var ogsaa kun en Part af Slottet, uden Sær- existens. Men Frederik IV’s Hovedstad besad altsaa et Operahus af internationalt Format, et enestaaende tidligt Eksempel paa Theatret som frit lagt arkitektonisk Monument, et Mindesmærke for Kongens lidenskabelige Theaterkultus. Arki­ tekten var antagelig W. Fr. von Platen. I det Indre var Logegallerier, baarne af Træsøjler. Bygningen rummede ogsaa Sale for Assembléer og Hazardspil (Redoute). Dette prægtige Festhus midt i Stadens fashionable Kvarter og ikke langt fra Kongens Nytorv, omgivet af Paladser og Haver, fungerede kun kort. Det blev allerede 1717 ombygget til og 1720 taget i Brug som Kadetakademi. Netop ved den Tid, da vort store Operahus lukkedes for stedse, begyndte det københavnske Theatervæsen at gaa ind i en ny Fase - mere borgerlig, men uendelig mere frugtbar for den dramatiske Kunst i vort Fædreland. Vi forlader da det aristokratiske Amalienborg, Slotsholmens Residens og det lille fyrstelige Havetheater paa Frederiksberg Bakke - ingen af Theatrene paa disse Steder havde Livskraft - for at vende tilbage til Kongens Nytorv, den Plads, som Christian V havde ladet opfylde. Dette Areal blev - til denne Dag - et Fatum i vort Theaters ydre Historie. Søetaten havde, som sagt, lagt Beslag paa det. I Slutningen af 1690’erne besluttede Admiralitetet at udvide det store Gæthus og anvende Grunden hertil. Det blev en Hjørnebebyggelse, idet man valgte at lægge en lav Bindingsværks­ længe mod Torvet og et stort grundmuret Hus (Lille Gæthus) med Langsiden mod Holmens Kanal. Selv dette ret beskedne Byggeri gav Anledning til forud- gaaende æstetiske Overvejelser; det paagældende Hjørne var jo en udsat Post, et saarbart Led i Kongetorvet som kunstnerisk Helhed. Særlig Placeringen af Lille Gæthus var et Problem. Skulde dets Langside være parallel med Bielkes Palæ (svarende til »Magasin du Nord«), eller skulde den ligge i Forlængelse af Kanalens Linie? Man valgte det første Alternativ, Forholdet til Palæet blev af­ gørende. Saaledes opstod den regulære søndre Del af Kongens Nytorv. Op­ rindelig var den smallere end nu, Dahlerups Theater blev rykket længere ind mod Charlottenborg; det blev ogsaa drejet saa meget, at Pladsens rektangulære Figur er gaaet tabt. Dens rumlige Virkning er dog stadig afhængig af Projektet fra 1698.