KomediehusetKongensNytorv_1748

OM K R IN G TH EA TRET PAA KONGETORVET 31 med dets dybe bageste Part til »Perspektiver« er karakteristisk for Barokkens fordringsfulde Illusionstheater. Som Type betragtet kan vort Projekt formodes at være direkte afledet af det Skema, som den italienske Theateringeniør Fabricio Motta publicerede 1676 i en meget udbredt og anset Traktat om moderne Kome­ diehuses Arkitektur. Vi fulgte altsaa helt godt med heroppe i Danmark. Projektets Ophavsmand kendes ikke med Vished. Det er dog nærliggende at tænke paa Generalbyg­ mester Lambert von Haven, der under sit langvarige Ophold i Rom 1670 »holt den fornembste Mester . . . udi Perspectiviske, Optiske og Theatraliske Sager at informere mig, gav om Maaneden 4 Scudi, er udi 14 Maaneder - 56 Scudi«. Da von Haven netop var 14 Maaneder i Rom, har han altsaa uafbrudt været Elev af en Theaterarkitekt. Det er troligt nok, at Motta’s Værk senere er kom­ met under hans Hænder og har fundet professionel Paaskønnelse. Hvorom alting er - det første Kgl. Theater paa Kongens Nytorv blev altsaa ikke realiseret, maaske fordi Enkedronning Sofie Amalie i 1680’erne byggede et Operahus (brændt 1689) ved sin Villa Sofie Amalienborg. Naturligvis er det ogsaa tænkeligt, at Theatret paa Torvet var projekteret som Erstatning for det nedbrændte. Imidlertid - den opfyldte Grund tilfaldt Bremerholm. Da Frederik IV var kommet paa Tronen i 1699, begyndte en frodig Theater- periode i København. Kongen var personlig bjergtagen af alt Komedievæsen, af Maskerader, Regattaer, Hofballetter, alskens Optog og Karusseler. Og han kendte Europas Forlystelsesverden saare godt fra sine Rejser til Frankrig og Italien (1692-93, 1709). Kong Frederik har arbejdet med mindst fire Hof- og Statstheatre. Hertil kommer endnu et Par Scener i hans Regeringstid, hvoraf den ene er Periodens store Smykke: Holbergs Theater i Lille Grønnegade. Lad os kortelig gennemgaa »de kongelige Theatre« fra Frederik IV’s Tid. Det maa være kort, thi vi ved ret lidt om dem. De repræsenterer fire forskellige Typer. Paa Københavns Slot indrettedes ca. 1710, efter Kongens sidste Italiens- færd, et nyt Salstheater med en Tilskuerplads af moderne Klokkeform og i tre Etager. Denne »Salon« stod i direkte Forbindelse med en Festsal. Endvidere lod Kongen arrangere et Friluftstheater i Frederiksberg Have, ved Grænsen ind til nuværende Zoologisk Have - et af disse fine Stykker Arkitektur, der helt er gjort i stramme Former afJordværk, Ramper, Grønsvær og klippede Hække. Det blev noget ændret i 1722. Dernæst planlagde Kongen Opførelsen af et stort offentligt Theater paa Kongens Nytorv. Og netop paa den under Chri­ stian V opfyldte Grund. Thi en Indskrifttavle i Eigtveds Komediehus af 1748 udsagde, at Frederik IV »for 40 Aar siden« - altsaa i 1708 - havde bestemt den nu staaende Bygnings Areal til at bære et Theater. Hvilken Plan ikke blev rea­ liseret. Endelig opførtes 1701 ff. det endnu existerende Operahus i Bredgade