KomediehusetKongensNytorv_1748

HOLBERG OG TEATRET

2 1

i Lille Grønnegade ned. Intet Spor deraf er levnet uden Mindet, som er ufor­ gængeligt. Digterens Ytringer om hans Skuespillere fra den ældste Tid er desværre meget karrige. Om Montaigu, der medbragte Moliéres klassiske Inspiration til sit Teater og dets Digter, udtaler Holberg, at han, en berømmelig fransk Ko­ mediant hos os, informerede Skuespillerne rigtigt i Maaden, Gebærderne og de andre Omstændigheder, altsaa indpodede dem Aanden og Tekniken og ind­ rettede Scenespillet. Men om Fruen siger han i Anledning af »Den Vægelsindede«, hvori hun kreerede Lucretia, »at Madame Montaigu forestillede hendes Sæder saa net (d. v. s. anskueligt og levende), at man kan sige, hun intet fattedes (omne tulit punctum) af alt det, der hører til at forestille en saadan Person« - altsaa den erotiske Undergrund og den uberegnelige Overgrund, det spillende Sind og det uden Ophold aktive Legeme, alt i inderlig Samklang. Man tør desuden sige, at Holbergs O rd indebærer en Antydning af, at Madame Marie Magdalene besad medfødte naturlige Betingelser som Kvinde for netop denne Rolle. A f de andre Skuespillere har han kun fremhævet Johan Gram, Student fra Ring­ sted, med Honnør, fordi han meget lykkelig forestillede en sjællandsk Bonde, baade i Sprog, Gebærder og Sæder. Det er sikkert rigtigt, at Henrich Wegeners Navn blev knyttet til de senere Tjenere, efter at han havde ageret den første Henrich i »Kandestøberen«. I »Ulysses« levendegjorde han den ældste danske Harlekin. Tyve Aar gik. Holberg var blevet en anden. Smagen - siger han selv med Eftertryk - var ogsaa blevet en anden. Selv Kongen var blevet en anden, Fre­ derik V. sad nu paa Tronen, ung og livsglad med den smukke og elskværdige Dronning Louise ved sin Side. Teatret skulde genopstaa, Holberg blev taget paa Raad med, men afslog at indtage en officiel Stilling som Leder. Hans For­ hold til Teatret blev derfor ikke præciseret ved nogen Udnævnelse. Han udtaler selv herom, at han havde haft at bestille med Skuespillenes Istandsættelse, men straks derpaa overladt Direktionen til andre; at han havde paataget sig en Slags Omsorg for Den danske Skueplads, men aldrig villet indgaa paa nogen Direk­ tion, vel vidende: at det er vanskeligere at holde i Ave en troupe af acteurs end en Krigshær, som bestaar af mange adskilte Nationer. Alligevel kan det siges, at han i den første Tid har besiddet en vis Magt og Myndighed paa Teatret og gjort sin Vilje selvstændigt gældende der. En af de yderst lebendige Piger ved Teatret Anna Materna sendte ham ved sin Fratræ­ delse i April 1753 et Afskedsbrev. Hun var da 22 Aar gammel, og blev siden viet Fru v. Passow. Fire Aar senere var hun død. Hendes Brev til Holberg, det eneste i sin Art der er os levnet, forlanger Beundring ved sin smukke Holdning,