KomediehusetKongensNytorv_1748

HANS BRIX

2 0

Professorens egne Fortjenester af Forestillingen fremhæves, mens Skuespillerne skydes rent til Side: De ved hans kongelige Majestæts særdeles Naade privilegerede danske Acteurs aahne igen Mandagen den 18. November deres Teatrum ved at forestille et ganske nyt Stykke, som aldrig tilforn har været set enten her eller nogensteds, kaldet Den Stundesløse. Samme Stykke, saa som det er af en meget rar Materie og har kostet sin Autor stor Umage, saa haabes det og, at det skal forhverve ham ikke mindre Berømmelse. Det bliver accompagneret med adskillig Sang og Dans. Skønt Komedien gjorde Lykke, blev dette dog Enden. »Ligbegængelsen« har Holbergs Munterhed, men ogsaa et Strejf af den Haard- hed i Sindet, der gennem Tyvernes Strid og Omskiftelser var nedfældet hos ham. Til Skuespillerinden, den kvikke Mademoiselle Sophie Hiort, lader han Aktøren Henrich give den Anvisning, at hun kan jo gifte sig (»men det er ikke saa let, som du tænker, Henrich!«) - eller i Mangel deraf tage Plads som Tjeneste­ pige. Det lyder ubarmhjertigt. Det er ellers en overordentlig levende, sørgelig-lystig dramatisk Skitse. Holberg kendte nok Aktørernes Liv i det daglige. Den Spiseseddel for en Uge, som Henrich til Indledning fremlægger under sin Oplæsning af Værtens Debet, er som et sandt Mareridt for Digterens skrøbelige Mave. Den ene Dag faar Henrich kun 3 Kommenskringler, en anden Kallunsuppe (»der gaar kun een saadan paa et Menneskes Liv!«), den tredje Gule Ærter, Oksesteg i Eddike og opblødt Bergfisk. To Dage slet intet; men paa den tredje Dag Oprejsning i Hønsekødsuppe med Hønsekød, Surkaal med Flæsk, Boghvedegrød med Ro­ siner, tre Rundebrød, og seks Krus Øl! Det er sand og typisk Bohéme-Leve- maade, Holberg gyser derved og klapper paa sit Mavested. Henrich og Schumacher ryger paa hinanden og forliges straks derefter. Pilloy viser sig i sin allersirligste Stil - Montaigu og hans Børn gaar i Procession; til- sidst staar Direktørens henrivende Hustru der endnu engang, som den fjerde og sidste Thalia. I Foraaret 1728 var hun avanceret til Melpoméne, hendes unge Datter i hendes Sted Thalia. Hun giver et melankomisk Resumé af Teatrets korte Løbebane - en Stjerne, som faldt og slukkedes. Eller hellere og rettere: Fuglen Phønix paa sin bræn­ dende Rede. Teatret syntes Aaret efter at skulle rejses igen, trods alt. Men deri vides det, at Holberg ikke har taget Del. Han gav Skuespillerne Raadighed over sit Værk, og de opførte ved Fastelavn som Delingsspil »Melampe«. Men han selv havde allerede Aaret før med fuld Kraft genoptaget sit videnskabelige Forfatterskab. I Aaret 1731 udgav han i fem Bind sine samlede dramatiske Værker fra hele Perioden under Titelen »Den Danske Skueplads«. Og i 1738 rev de Huset