KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

87 en ordentlig og en korresponderende. Uden at paalægge nogen af dem egent­ lige Pligter, haabede Selskabet, at begge ved Lejlighed vilde bidrage til dets Formaal, dels ved litterære Meddelelser, hvilket det især ventede af sidst­ nævnte som sandsynligvis de yngste, endnu ved Forretninger mindst hindrede, dels ved at vise rejsende danske Læger litterært Gæstevenskab, som Selskabet ved lignende Tilfælde vilde gøre sig en Fornøjelse af at gengælde. Forslaget vedtoges enstemmigt. Hvad der er ment med den sidste Sætning, maa staa hen. Det har vist næppe drejet sig om mere end at danske Læger kunde have nogle Steder at henvende sig paa deres Rejser. Om nogen Adgang til at skrive i udenlandske Tidsskrifter har der vist ikke været Tale. Blandt de Medlemmer, der i særlig Grad havde bidraget til Selskabets Trivsel var I. D. Herholdt. Nutiden erindrer ham som den, der i særlig Grad interesserede sig for medicinsk Historie og for Fysiologi — han stiftede Sel­ skabet for den eksperimentale Fysiologi*) — men netop disse Aar skulde paa en Gang nedbryde hele hans Anseelse og gøre ham til en bitter Mand. Enhver véd hvorledes det gik ham og alle kender Historien om Rachel Hertz, som han selv udgav**). Af det i Forhandlingsprotokollen meddelte fremgaar det imidlertid, at Tilfældet har forekommet Herholdt om ikke mistænkeligt, saa dog i det mindste saa mærkeligt, at det grænsede til det utrolige. Han demonstrerede nemlig 6. April 1820 ikke mindre end 158 Synaale, som han havde skaaret ud af Rachels Underliv, og udbad sig samtidig to af Selskabets Medlemmer som Vidner til at stadfæste Begivenhederne, hvis Detail han forbeholdt sig at fremsætte en anden Gang. Fenger og Schon- heyder tilbød sig, men det varede som bekendt længe inden Bedragerierne afsløredes. Indirekte Støtte fik Herholdt ved at O. Bang 4. Maj 1820 forelæste om to lignende Tilfælde, som han havde fundet beskrevne i Dictionnaire des sciences médicales. Hos disse Patienter var ogsaa flere hundrede Synaale fjærnede ved Incision under næsten de samme Omstændigheder som hos Rachel Hertz. Maaske har denne Sag paavirket Herholdts Sind allerede i 1820, skønt der paa dette Tidspunkt endnu ikke var kommet noget frem om Bedragene, maaske har der ogsaa været andre Ting, der ikke kan oplyses mere nu. Saa meget er dog sikkert, at Herholdt paa denne Tid synes at have været noget uligevægtig og i ethvert Tilfælde højst ulysten til at overholde Lovene, de Love, som han selv havde ændret. Den 20. September 1820 afsendtes der nemlig følgende Brev til ham (64). I Følge det kongelige medicinske Selskabs Vedtægter (§ 20, Nr. 2 og Tillæg af 11. Oktober 1811) har Hr. Prof. og Ridder Herholdt formedelst *) Ny kongelig Samling 2°, 429 g, Nr. 55 (Herholdts Samlinger). **) Herholdt, I. D.: Dagbøger over Rachel Hertz’s Sygdomme i Aarene 1807—1826. Med fire Kobbere. Kjøbenhavn 1826.