KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922
71 Da denne Kamp var udfægtet, kom der atter Ro over Vandene, men Farmakopeen var og blev en Torn, der stadig irriterede og stak. Lige galt var det, hvad man end foretog sig; læste man om Drogerne hver Mødeaften, fik man ingen Foredrag, og læste man sjældnere, blev man aldrig færdig. Man havde fuldstændig Ret, da man (22. Oktober 1795) slog fast, »at Phar- macopoeens Revision ikke egentlig er Selskabets nærmeste Beskieftigelse, men Afhandlingers Oplæsning.« Saadanne skulde derfor finde Sted herefterdags hveranden Mødeaften. Paa den anden Side var man klar over, at en ny Udgave af den usalige Bog blev mere og mere nødvendig Dag for Dag, og man vilde derfor gæme fremskynde dens Udgivelse saa meget som blot muligt. Hvis man fulgte den hidtidige Fremgangsmaade, vilde det vare meget længe inden man kunde komme til at give sit Besyv med og derfor troede man det mere passende til Farmakopeens Tarv, at Selskabet nedsatte en 3—4 Mands Komité til at gennemgaa det hele og senere fremlægge sit Arbejde. Et Uheld vilde, at der paa Mødet, hvor dette diskuteredes, kun var 6 Medlemmer til Stede, saa Valg kunde ikke finde Sted straks og Følgen var, at der udviklede sig den kuriøseste Kamp for at undgaa Farmakopoeen. Ved det næste Møde (29. Ok tober) var man heller ikke beslutningsdygtig; saa udsendtes der et Cirku lære, men ingen Beslutning kunde tages, ej en Gang, at Komitéen skulde aflægge Regnskab hver 14 Dag for hvad den havde udrettet og samtidig fremsætte sine Forslag til Forbedringer. (5. November). Ved næste Møde mødte 3 Medlemmer(!) og først den 19. November naaede man til den endelige Afgørelse, at en Komité ikke kunde nedsættes, da de fleste Medlemmers Tid var altfor knap til dette Arbejde. »Altsaa farer man i denne Vinter fort med Pharmacopoeens Giennemlæsning i Selskabet som forhen, dog saa at samtlige Membra i Forvejen præparere Dem paa de composita, som kom mer den Aften under Ventilation, paa det at Decisionen kan skee saa meget hastigere.« Endelig den 27. April 1797 kunde man trække Vejret lettet. Man var naaet til Vejs Ende og man vedtog at sende Collegium medicum Farma kopoeen sammen med Anmærkningerne. Dette skete dog først 1. November 1798, samtidig med at man afsendte en Skrivelse, der regnede de oversendte Aktstykker op, i alt 5 Hefter og 4 løse Dokumenter.
Made with FlippingBook