KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

49 Til korresponderende Medlemmer valgte man Admiralitetsmedicus U. B. Aaskou, Dr. de Meza og Hr. Janus (Jens) Bang. Den de Meza, der her er Tale om, er Salomon de Meza, der var født i Amsterdam 1727, og som kom til København 1753. Aaskou og Bang havde sammen undersøgt den i 1763 grasserende Kvægsyge og begge var særdeles ansete Mænd. Bang anføres uden Titel i Protokollen, da man øjensynlig ikke ha r vidst, hvad man skulde kalde ham. Han studerede nemlig samtidig Medicin og Arkitektur og havde i dette sidste Fag udmærket sig i den Grad at Kunstakademiet havde tildelt ham baade den lille og den store Sølvmedalje og de to samme Udmærkelser i Guld. Han tog først 1773 den medicinske Embedseksamen. De korrespon­ derende Medlemmers Antal forøgedes med følgende Landfysici: J. Eichel i Odense, C. E. Mangor i Viborg, R. Buchhave i Sorø, I. A. Lafont i Aalborg, J. Møller i Skien, C. L. Wernecke i Nysted og A. F. Fridsch i Ribe*). Den praktiske Lægekunsts ypperste Repræsentanter i Provinsen tog man altsaa med. Paa Saxtorphs Forslag blev stud. med. M. Hortebow foreslaaet til Op­ tagelse som permissus. Han blev antaget, men han formentes Adgang til Møderne, indtil han havde opfyldt Lovens Bud om at indsende en Afhandling. Mærkeligt nok fik han ikke Lov til selv at vælge sit Emne. Man forlangte af ham »en meteorologisk Tabelle af Octobermaaned, hvilken han forpligter sig til at meddele Selskabet hver Maaned«. Man har øjensynligt ikke længtes stærkt efter at faa de unge ind. Den 14. Oktober 1772 afholdtes endelig det første ordinære Møde, skønt man slet ikke ønskede denne Dag til Stiftelsesdag. Protokollen over Forhand­ lingerne anfører nemlig, at ved Mødet blev hans kongelige Højhed Prins Friederichs Fødselsdag, 11. Oktober, højtideligen erindret, som den fra hvilken Selskabet egentlig regner sin Begyndelse og som i Fremtiden stedse skal ansees og helligholdes som Stiftelsesdagen. Dette blev dog ingenlunde overholdt i Fremtiden. Det var ikke et Udslag af nogen særlig royalistisk Stemning, der gjorde, at man ønskede at mindes Arveprins Frederiks Fødselsdag, men denne stod i Virkeligheden som Regeringens Midtpunkt efter Struensees og Caroline Mathildes Fald i Januar 1772. Desuden havde Prinsen det Aar, Medicinsk Selskab blev stiftet, ladet sig udnævne til Præses for Kunstakademiet i København og for Videnskabernes Selskab i Trondhjem, saa Samtiden mente i ham, at have fundet den Kunstens og Videnskabens Beskytter, man kunde se op til. Aabningsmødet, den 14. Oktober 1772, udmærkede sig ved ikke at blive ledet af nogen Præses. Man havde nemlig ingen, da denne Embedsmand skulde vælges blandt Æresmedlemmerne, som først langt senere blev ud- *) Biografiske Oplysninger om danske Læger maa søges i K. Carøe: Den danske Lægestand. 4

Made with