KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

198 denne Sag i Bero, da den ikke kunde anbefales i den foreliggende Form. Bekostningen vilde blive langt større end angivet, Lokale vilde ikke kunne faas, og man kunde heller ikke gøre Regning paa Indsendelse af Præparater til en saadan Institution. For Videnskabens Skyld maatte den størst mulige Koncentration af Apparaterne tilstræbes, og Sagen hørte derfor under Universitetet. En Sag af almen Interesse kom for, da der i November 1842 oplæstes en Skrivelse fra alle Hovedstadens Apotekere med Undtagelse af en eneste, Apoteker Groth paa Waisenhusets Apotek, i hvilken de beklagede sig over, at nævnte Apoteker solgte sine Varer, efter hvad Rygtet sagde, langt under den almindelige Takst. Der var meget delte Meninger om, hvad man skulde gøre ved denne Anklage. At Groth havde handlet ukollegialt ved at slette de gamle, rigtigt beregnede Priser paa Medicinflaskerne var man enig om, men flere mente at denne Sag slet ikke kom Selskabet Philiatrien ved, men derimod de af Medlemmerne, der var praktiserende Læger. Her i Landet havde man iøvrigt ingen Bestemmelser, der forbød at sælge under Taksten. Alle andre Købmænd kunde sætte deres Priser ned og i Preussen var Undersalg tilladt. Enighed om hvad man skulde gøre, kunde ikke naas, og saa indkaldte man til en ekstraordinær Generalforsamling, for at faa Stillingen klaret. Der var ogsaa i den foreløbige Diskussion fremført mærkelige Modsætninger mellem Prisen hos Apotekerne og hos Kolonialhandlerne, hvor mange Ting kunde faas. Det Forslag, der var stillet, var udgaaet fra Kay ser og begyndte ganske gemytligt med at paapege, »at Apotekerne her i Byen nu for Tiden kappes om at undersælge hinanden,« hvad der medførte, at de Fattige for en Gangs Skyld kunde faa Medicin til rimelige Priser. Senere blev Tonen mere alvorlig, og han viste hvilke Misligheder der gik i Svang og at Aarsagen var, at Taksten ikke fastsatte noget Minimum for Prisen. Han foreslog, at Philiatrien skulde lade Skrivelsen være hvad den var og undersøge Apotekerforholdene paa bred Basis, f. Eks. ved »at give en Fremstilling af Apotekervæsenets nuværende Tilstand hos os, fremhæve dets Mangler og gøre Forslag til hensigtssvarende Forbedringer.« Naturligvis skulde en Komité paa 3 Medlemmer tage Affære, og den skulde bringe Sagen til Afslutning snarest muligt. Dette Forslag blev nu stærkt kritiseret fra flere Sider, bl. a. fordi det ikke nævnede Taksten og Mislighederne ved Salget. Desuden var der andre Ting, som man nødvendig maatte komme ind paa f. Eks. Privilegiernes Væsen, Kontrol med Apotekerne og lignende og Hornemann fandt derfor Lydhørhed for et Forslag om at nedsætte »en Komité til at udarbejde Forslag til hensigtssvarende Forbed­ ringer ved vort nuværende Apotekervæsen, navnligen til at tage Taksten og de dermed forbundne Spørgsmaal i nærmere Overvejelse.« Komitéen kom saa til at bestaa af Kayser, Fenger og Hornemann. Den nedlagde dog sit Hverv (30. Juli 1844), den havde ikke kunnet overkomme Arbejdet og der var i