KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

163 ikke var stor i denne Henseende. Skønt Stadfeldt altid var i Berøring med en eller anden Infektionskilde, havde han i sin Bypraksis kun haft 3 Døds­ fald (et efter Embryotomi, et efter placenta prævia totalis og et efter Tang­ forløsning, udført af en Klinicist), men han havde rigtignok aldrig overværet en Sektion af en Barselfeberpatient. Lignende Forhold forelaa andet Steds fra. Stage havde fundet, at Fødselsstiftelsens Poliklinik havde et Tilfælde af tyve ved kunstig Forløsning, et Tal, der nøjagtig stemmede med hvad Hegar havde oplyst for Baden (1—20,5). Det maatte altsaa være Jorde- mødrene, der bragte Smitten med sig, men Barselfeberen kunde ikke udryddes fuldstændigt, nogle Tilfælde af Selvinfektion vilde der altid blive tilbage (af 930 fødende i Fødselsstiftelsen var der 19 Gange Retention af Ægdele, af disse 19 blev 9 syge og 3 døde). Efter en statistisk Opgørelse af Barselfeberdødsfaldene for Aarene 1860—67 gik Stadfeldt over til at omtale Aarsagerne til at Jordemødrene bragte Smitten med sig. Væsentligst var det, at de ikke vidste, at Sygdommen smittede, dernæst at det ved Forordning af 9. September 1850 var paabudt dem at aflægge flere Besøg og regelmæssigt at tilse Barselpatienterne, altsaa ogsaa naar de havde Barselfeber. For Københavns Vedkommende kom der et Mo­ ment til, de talrige Smugfødselsstiftelser. Jordemødrene havde nemlig ugifte fødende liggende i deres Hjem, skønt det var forbudt ved Instruks af 3. Maj 1836. Forbudet var i sin Tid udstedt, fordi man vilde skaffe Fødselsstiftelsen Patienter, men i den Henseende var Forbudet overflødigt, og naar Forbudet stadig opretholdtes, var det fordi man ansaa det for farligt at lade de fødende henligge uden Kontrol hos Jordemødrene. Det var klart, at saadanne Steder kunde blive Amesteder for Smitten. Fosterfordrivelse eller Barnemord maatte ogsaa kunne finde Sted. Smugfødselsstiftelserne gav Anledning til mange Misligheder. Jordemødrene hentede ikke Læge, selv om Patienten var dødssyg af Barselfeber af Frygt for at blive meldt, og der forelaa Beskyldninger mod dem for at have stjaalet af de afdødes Ejendele. Det var ogsaa ganske til­ fældigt om man fik at vide om flere Patienter var døde efter at være blevet behandlede af den samme Jordemoder. Det var nemlig noget, der skjultes, fordi den ministerielle Skrivelse af 14. November 1850 fraskriver Jordemødrene retsligt Krav paa Godtgørelse, naar de for en Tid sættes ud af Funktion paa Grund af flere paa hinanden følgende Dødsfald. Stadfeldt vilde nu foreslaa: 1. At Jordemødrene oplyses om, at Barselfeberen har stor Tilbøjelighed til at forplantes gennem deres Person og deres Rekvisiter, at de derfor ikke maa soignere Kvinder med -Barselfeber mere end højst nødvendigt og at de maa iagttage stor Renlighed og gøre Brug af desinficerende Midler paa sig selv og deres Rekvisiter for at modarbejde Sygdommens Forplantelse.

li*