KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922
155 Der gik nu nogle Aar hen inden Ugelisten atter kom paa Tale. Hidtil havde man ladet Listerne indsamle ved et Bud, der fik 25 Rbdlr. for sit Besvær, men i November 1865 foreslog Hornemann paa det hygiejniske Ud valgs Vegne, at disse Lister skulde overlades Stadslægen, som da skulde paatage sig Tilsynet med de ugentlige Uddrag og opbevare Listerne, idet Udvalget dog skulde have fri Adgang til at benytte dem til de aarlige Ind beretninger om Sygdomsforholdene. Forslaget stilledes efter Aftale med Stads lægen. Et yderligere Forslag var, at Listernes Nomenklatur skulde revideres en og anden Gang, første Gang 1866, da der saa var hengaaet 5 Aar siden den sidst var bleven fastsat. Begge Forslag vedtoges. Til Revisionen tilkaldtes Stabs- læge Djørup, Overlæge Engelsted, Cand. Lange og Dr. F. Trier, samt paa Pro vinslægernes Vegne, Formanden for den almindelige danske Lægeforening, Distriktslæge Tolderlund. Revisionen gav forøvrigt ikke noget meget stort Resultat, nogle Rubriker smeltedes sammen, f. Eks. gastrisk og typhoid Feber og de veneriske Sygdomme opførtes som Gonorrhoe, venerisk Saar (blød Chanker) og konstitutionel Syphilis, af hvilken Tilbagefaldene ikke anførtes. Man søgte at gennemføre danske Betegnelser og tilstræbte et vist System i Rækkefølgen. Det vedtoges at tilstille Sundhedskollegiet Udkastet til Listen og samtidig at foreslaa en Revision af Dødslisterne, til hvilken man skulde tilbyde sin Hjælp. Efter at Sammenslutningen med Philiatrien var blevet forkastet, havde der været stille omkring dette Selskab, men lang Tid skulde der ikke gaa, før det atter lod høre fra sig. Da Philiatriens Medlemmer ikke kunde faa Lov til at indtræde en bloc i Medicinsk Selskab, var der jo en Mulighed for at gøre det omvendte, at lade sidstnævnte Selskabs Medlemmer indtræde i Philiatrien. Der indkom da ogsaa i Marts 1865 en Skrivelse fra E. Hornemann, der var Formand for de unges Forening, om, at Mødernes Form nu var ændret, og han bad Medicinsk Selskabs Medlemmer om at ville betragte Skrivelsen som en Indbydelse til at indtræde. I Philiatrien havde man været nødt til at indføre Reformer, da Møderne var ved at miste deres Tiltræknings kraft, og disse var nu ordnede saaledes, at Medlemmerne, efter at en større videnskabelig Meddelelse var paahørt, kunde tilbringe Aftenen sammen under mere selskabelige Former og nyde de samme materielle Forfriskninger, som Hjemmet ellers bød paa. Man haabede derfor paa, at Skrivelsen vilde blive modtaget med al ønskelig Velvilje og Imødekommen, men deri blev man dybt skuffet. Den blev lagt ad acta, uden at man tog nogen Stilling til den. Trods Afvisningen laa Sammensmeltningen dog i Luften. Det fik man et tydeligt Indtryk af ved Generalforsamlingen i 1866, da F. Trier, E. Hornemann og C. Reisz indbragte et Forslag om i den kommende Vinter, i Stedet for de i Lovenes § 18 fastsatte Møder hver 14. Dag, kun at holde Møde, naar der anmeldtes Foredrag eller naar Udvalgene vilde aflægge Beretning. Forslaget var begrundet i, at Philiatrien, efter at have lagt sin Form om, havde faaet
Made with FlippingBook