KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

151 4. Åt Selskabet ligeledes takker Udvalget og især dets Formand, Prof. Hornemann for at have tilvejebragt et meget værdifuldt Materiale, som vistnok vil faa en gavnlig Indflydelse paa Stiftelsens fremtidige Forhold. Panum opfordrede samtidig Howitz til at tage sit Forslag tilbage, men det havde denne absolut ikke Lyst til, hvad han udførligt motiverede; derimod ændrede han sit oprindelige Forslag til, at Selskabet paa Grund af de tidligere og de af Udvalget tilvejebragte Oplysninger finder Anledning til følgende udadgaaende Skridt: At anmode Besyrelsen for den kgl. Fødselsstiftelse om at sørge for, at der i Lighed med, hvad der sker ved de andre Hospitaler, ogsaa for Fødselsstiftelsens Vedkommende maatte udkomme aarlige nøjagtige Be­ retninger om denne Stiftelses Virksomhed. At anmode Bestyrelsen for den kongelige Fødselsstiftelse om at være betænkt paa, at der ved større Sygelighed i Fødselsstiftelsen maa i Sund- hedspleiens og Undervisningens Interesse benyttes Udflytning fra Stif­ telsen og Henlæggelse af Patienterne i Skiftelocaler. Forslagets første Paragraf maatte Howitz dog senere ændre til: Selskabet har med Tilfredshed modtaget Efterretningen om, at Direktionen for den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse har besluttet Udgivelsen af en aarlig Medicinalberetning for Stiftelsen og maa fastholde det nød­ vendige i denne Foranstaltning. Senere vedtog man ogsaa Udvalgets Forslag, men da man kom ind paa Spørgsmaalet om, hvorledes de udadgaaende Skridt skulde iværksættes, begyndte de endeløse Drøftelser igen. Brandes holdt paa en motiveret Skri­ velse og læste et Udkast til en saadan op. Det viste hvorledes Dødeligheden kunde synes at have været lige saa stor i de sidste 15 Aar paa den nye, som paa den gamle Stiftelse i de sidste 22 Aar, endvidere hvor stor Forskel der var paa disse Resultater og dem ved Behandling i Byen i frivillig valgte Lokaler, at Forplejningen hos Jordemødrene dannede en Middelvej, men at en Stiftelse var en absolut Nødvendighed og anførte tilsidst de Erfaringer, der talte for Hensigtsmæssigheden af under Epidemier at lukke Stiftelsen og henflytte den til et Interimslokale, hvor Undervisningen kunde fortsættes. Der var ingen, der tog Hensyn til dette Udkast; man nedsatte Howitz, Brandes og Drachmann som Redaktionsudvalg for Skrivelsen med Tilladelse til at lave den som de vilde. Den forelaa paa Mødet 22. Februar 1866, hvor den blev vedtaget. Foruden en udførlig Motivering indeholdt den de to vel­ kendte Punkter i følgende Affattelse.

&ØBESHÅVNS gOQSUNEBIBLlGTEKEB