KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

147 om Forplejningsprincipet for Fødselsstiftelsens Bypatienter og dets Forhold til den epidemiske Barselfeber og dennes miasmatiske eller infektionære Oprindelse. Hermed var Striden i fuld Gang igen. Til det egentlige Foredrag (123) føjede Levy nogle Bemærkninger, der næsten formedes som en Apologi. Forholdene i Fødselsstiftelsen var nemlig kommet paa Tale i Pressen og det saa ud som om man vilde skjule det virkelige Forhold for Publikum. Man havde foreslaaet en Undersøgelseskommission nedsat, og denne Tanke kunde let faa Medhold, da den Mand (Howitz). som havde givet Anledningen til den, maatte antages at vide god Besked, da han nylig havde været ansat ved Fødselsstiftelsen og endda for lang Tid. Tanken bestyrkedes ogsaa ved, at der medens Epidemierne havde staaet paa, ikke var givet Offentligheden nogen Meddelelse om Tilstanden. Levy indrømmede gærne, at dette var en Fejl, men Tilstanden havde været saa sørgelig, at han ingen Lyst havde haft til litterært Arbejde. Han havde derfor overdraget Epidemiens Beskrivelse til Howitz og den daværende faste Kandidat, Holmer. Da Sektionerne ikke blev foretaget af Stiftelsens Læger, havde han aftalt med Stadfeldt, der gjorde dem, at han skulde levere den patologisk-anatomiske Del af Arbejdet. Sygdom havde forhindret Levy i at tage sig af Sagen, men til Gengæld havde Howitz været fuldstændig frit stillet i sine Undersøgelser, da han var traadt ind i Foredragsholderens Sted som Leder af Stiftelsen. Howitz havde ogsaa skrevet en Fortale og afleveret den tidligt, men siden havde man intet hørt fra ham og efter 2 Aars Tjenestetid var der ikke fremkommet noget som helst af Arbejdet. Dette havde Levy dog aldrig bebrejdet ham og vilde heller ikke fremtidig gøre det. Howitz vilde holde alle Personligheder ude, og enhver kunde overbevise sig, ved at gennemlæse hans Artikler, om at han aldrig havde brugt den, som »løs og letfærdig Tale« betegnede Yttring, at Epidemien i Byen var udbredt fra Stiftelsen, og angaaende den omtalte Epidemibeskrivelse saa var Kends- gærningerne følgende: Lysten til at skrive den opstod hos ham i 1861, men en Henvendelse til Prof. Levy desangaaende fik til Svar, at denne selv vilde bearbejde Materialet. Lang Tid efter blev dette overdraget ham og Holmer, og de indsamlede yderligere et saa stort Materiale, at det blev uoverkommeligt. Levys Sygdom havde virket hindrende i Stedet for fremmende, da det store daglige Arbejde var kommet til. I sin Replik raillerede Howitz over, at man ikke fortsatte med at udstationere de fødende, naar Forholdet i Byen var saa godt, derved vilde man jo kunde fremtvinge en mindre Dødelighed. For ham stod det som om Smitten kunde forplantes til Bypatienter, Sygdommen- var kontagiøs og noget bedre maatte kunne erstatte den nuværende Ordning. De Artikler, det hele drejede sig om havde staaet i Hospitalstidende (124) og havde berørt Direktionens store Ansvar. Det var derfor ikke urimeligt, at Etatsraad Dahlerup ogsaa deltog i Diskussionen og meddelte, at Direktionen ikke havde villet træffe Anordninger eller regere, uden naar der forelaa direkte 10 *