KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

142 Oplevelser og uddelte en Bog (119). Dette Møde har sikkert formet sig som en Slags Underholdning, men allerede i det næste stod et Spørgsmaal af alvorligere Art paa Dagsordenen og Forhandlingerne om det gik ikke af uden Splid. Der var nemlig indgaaet en Skrivelse til Prof. Hornemann fra Prof. Boeck i Kristiania, i hvilken denne indbød det med. Selskab til at sende en Repræsentant derop for at lære Syfilisationen, en Metode, der bestod i ved stadige Indpodninger af syfilitisk Stof at fremskaffe en Immunitet, og som Boeck havde studeret i en halv Snes Aar. Han var en Mand, der nød inter­ national Berømmelse for sine Spedalskhedsstudier og hans Recherches sur la Syphilis (1862) var ogsaa meget skattede. .For Selskabet var Sagen højst kompliceret. Boeck havde nemlig fremsat sit Forslag paa Naturforskermødet i København, 1860, og der havde Invitationen været rettet til hele den danske Lægestand. Han havde endog tilbudt at betale den indbudnes Rejseudgifter, hvis man ikke fandt Resul­ taterne tilfredsstillende. Der var imidlertid ikke en eneste, der vilde tage imod Invitationen, og da Boeck paa Gennemrejse gennem København havde truffet Hornemann, havde han spurgt, hvad det blev til. Denne havde henvist ham til Med. Selskab eller Philiatrien og havde saa faaet Fuldmagt til at rette en Henvendelse til det førstnævnte. Det nærmere ved dette Besøg kan ikke oplyses nu, men Boeck var vred, følte sig daarligt behandlet og mente, at man havde dømt ham til Daarekisten, uden at høre ham. Selv Bladene havde været efter ham. Hornemann mente nu, at man maatte gøre et eller andet, ikke blot fordi Boeck var en meget anset Videnskabsmand, men ogsaa af Hensyn til Samkvemmet med Norge. Vanskelighederne ved at tage Stilling var klare nok; man havde ikke den rigtige Mand til Rejsen og den Tid, der var nævnt til Opholdet, et halvt Aar, var for kort, medens en længere Tid vilde medføre for store Udgifter. Ved en saadan Undersøgelse maatte man ikke lade sig lede af sin personlige Anskuelse om Syfilisationens Værd. Bag Boeck stod en hel Nation og det franske Akademis Fordømmelsesdom kunde meget vel være forhastet. Engelsted var imod Rejseri, da de første syfilitiske Symptomer svandt af sig selv eller ved en hvilken som helst Behandling. Den, der blev sendt ud, vilde knap kunne naa et Resultat i Løbet af 4, 5 eller 6 Aar. S. E. Larsen mente ogsaa at Methoden tog for lang Tid og var ligesom Hornemann imod den, men denne sidste fandt dog, at den burde tages op til Undersøgelse ligesom enhver anden, der kom frem. Man nedsatte paa sæd­ vanlig Maade et Udvalg — Larsen, Hornemann og Engelsted — og i næste Møde rettedes der — ogsaa paa sædvanlig Maade — Angreb paa dettes Lovlighed, men man kom dog overens og Udvalget fik Lov at fremsætte et Forslag til en Udtalelse, der lød saaledes: »At Selskabet, idet det iøvrigt anerkjender og paaskjønner Prof. Boecks store Fortjenester af Videnskaben, for Tiden ikke tror at turde