KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

95 stærkt nærmer sig til vor Tids Revuevise. Men det er gaaet den som saa mange af Døgnets Vers, den er nu glemt og kendes kun i faa Eksemplarer. »Det kongelige kjøbenhavnske medicinske Selskabs danske Vise«, som O. Bang havde skrevet, har derimod været optrykt den ene Gang efter den anden. Dens første Vers lød: Mel.: Hvi rose I saa vore Fædire. Skal man et Catheder berende, Latinen kan komme tilpas;

Men lad den nu her faa en Ende! Dansk klinger dog bedst til et Glas, Dansk er jo den Mad, som man byder, Dansk Tungen, man smager den med, Dansk Stedet, hvorpaa man den nyder, Dansk Hjertet, som glædes derved

Havde 1822 været et Mærkeaar, saa blev 1823 det ogsaa omend i en anden Betydning, idet den tidligere paatænkte Samleforskning indlededes. I Mødet 23. Januar holdt O. Bang et Foredrag om Lunge-Svindsot, og i Aftenens Løb foreslog han Selskabet, at det skulde opfordre ikke alene Medlemmerne, men alle danske Læger til efter Evne at samle og tilstille det nøjagtige Erfaringer om en eller anden af Selskabet bestemt Sygdom og om Vurderingen af de mod samme anvendte Midler og i tabellarisk Form opstille hver Sygdoms Symptomer, Midlernes Virkning etc. Saaledes som Forslaget var fremsat, forfulgte det klinisk-terapeutiske Formaal i al Almindelighed uden Tanke paa nogen speciel Sygdom, men det var afgjort Tuberkulosen, man tænkte paa. Bayle havde 1810 fremsat sin Lære om Miliærtuberklet, han havde op­ fattet Tuberkulosen ikke som en lokal Proces, men som en Almensygdom, og han havde for den indført Begrebet diathése tuberculeuse. Senere var de Bayleske Teorier blevet videre udviklet af Laénnec (1819), der havde slaaet Skrofulosen og Tuberkulosen sammen til en Sygdomsform, og det var i disse Aar, at Striden om, hvorvidt Miliærtuberklet var et Betændelsesprodukt eller en Nydannelse udkæmpedes. Ser man altsaa hen til at Tuberkulosespørgs- maalet var paa Dagsordenen i Aarene omkring 1820, og at Bang nævnte Aften havde talt om Lunge-Svindsoten, kan man sikkert yde Selskabet sin Anerkendelse for Aktualitet. Forslaget kaldtes forresten senere Forslaget om Svindsot. Det gik imidlertid ikke glat med at faa det gennemført. Forslaget var øjensynlig af langt større Rækkevidde, end man ellers var vant til, og man tvivlede vel ogsaa om Muligheden af at faa Ikke-Medlemmer til at arbejde med. Man tog foreløbig den Beslutning at lade et kort Udtog af Forslaget cirkulere mellem Medlemmerne og saa i det næste Møde at bestemme, hvorvidt der skulde balloteres om det eller om der skulde vælges en Komité til nøjere at undersøge det og senere at afgive Betænkning. Der gik nogle Mødeaftener