KøbenhavnskeGader_1728-1795

90 af Jern, som mageligt kunde knuse Hjernen paa den ulykkelige, som fik det ned over sig.3fl) De fornærmede Røster, som i Nyklassicismens Dage hævede sig mod de gammeldags Udhængsskilte, havde man ikke tids ligere hort noget til; thi hidtil havde Københavnerne befundet sig meget vel under den fornøjelige Billedverden, som udfol# dede sig over deres Hoveder. I det maleriske, gamle Bymilieu hørte Skiltene hjemme, de var jo i Familie med alle de mange andre pudsige, smaaborgerlige Træk, som gav Stræderne Liv, og festligt straalede deres Guld og Farver over Facadernes brogede Række. Medens Stenskiltene blev, hvor de var, befandt Udhængs# skiltene sig ofte paa Vandring; hver Skomager, som flyttede, tog naturligvis Støvlen med sig, og Brændevinsmanden lod, naar han skiftede Bopæl, sin Svane eller gyldne Løve genopstaa foran sin nye Bod, saaledes at Husenes Navne ofte kom i Forvirring paa Grund af de altfor hurtigt skiftende Skilte. Sluktes Solen i det ene Stræde, stod den til Gengæld op i det andet, og 1767 meddeler Adresseavisen saaledes, — at »jeg Martin Orelius Snustobaks#Handler, som haver hidtil boet paa Kultorvet i den forgyldte Soel, er nu flyttet paa lille Kiøbmagergade 3. Dør paa venstre Haand fra Kultorvet, hvor Skiltet den forgyldte Soel staar over Døren«.39) Sommetider var det rigtignok ikke altid med Ejermandens gode Vilje, at hans Udhængsskilt skiftede Plads i Gaden, da Svirebrodre og Natravne som bekendt sværmede for at ærgre Borgerskabet ved at bringe Uorden i Geledderne. Naar Dagen oprandt, hængte der saaledes af og til en Kringle foran Sko# magerens Dør, en Bibel paa en 'Bagers eller et Jordmoderskilt paa en Barbers, ja Tyvepak forgreb sig ikke sjældent paa sin Næstes lovlige Ejendele. 1767 efterlyses saaledes et »med Ge# valt« afbrudt og bortstjaalet »Vindrue#Skilt«, og samme Aar blev Joh. v. Essen i Laxegade af »nogle Skarns Mennesker« be# røvet »et over min Dør staaende Skilt, blaat malet med et for# gvldt Anker og de Bogstaver I. v. E.«.40) Skiltene hentede deres Motiver fra Alverdens Kanter, intet