KøbenhavnskeBoligtyper

længdeskillerum i et hæfte mønstertegninger a f bygmester I. C. Krie- ger et slags officielt stempel. Planen var meget klar: Gennem en port eller en gang kom man ind til en trappe, der laa til gaar- den. Herfra var der indgang til køkkenet og en stue. Som regel laa køkkenet og en mindre stue mod gaarden, to—tre, undertiden kun et, rum til gaden.

Studiestræde 8. Baghus. Slutningen a f ijoo-tallet. Dette planskema blev varieret paa utallige maader, fra finere Plantypen er her bragt nedpaa det absolute minimum: borgerhuse for en enkelt familie til smaalejligheder i flere etager fire lejligheder pr. trappeafsats. Gennem et etfaes , • t i t , M , , , , , , , ,, , , , over hinanden, oer kunde brudes til huse baade paa meeret brede køkken kommer man tit kun een stue. ° 0 .

og paa meget smalle grunde. Fælles for varianterne var, at de næsten altid manglede entre, samt en vis stivhed i planen som følge af, at lejlighederne som regel skulde opvarmes fra et enkelt ildsted. For de stærkest reducerede lejlighedstyper medførte dette, at al passage fra trappe til opholdsrum maatte foregaa gennem køkkenet. Gennem lang tid var disse ikke særlige praktiske og kun lidt dif­ ferentierede lejlighedstyper tilfredsstillende for den almindelige københavnske borgerstand og først over hundrede aar efter, at plantypen havde haft sit gennembrud, mistede den sin førende stilling i boligbyggeriet. Den sidste del a f i yootallet blev en betydningsfuld opgangstid for borgerskabet. Efter at de statsunderstøttede, toldopflaskede indu­ striforetagender fra merkantilismens tid var blevet afviklet, satte en naturlig industriel udvikling ind. De gamle mestres smaa værksteder afløstes a f større værksteder, hjemmeindustri og manu­ faktur, og en egentlig byarbejderklasse begyndte at dannes. En stærkt voksende efterspørgsel efter de allertarveligste og b il­ ligste boliger var betegnende for udviklingen. Familier, der helt disponerede over deres eget hus, blev stadig sjældnere, allerede omkring 1730 boede der gennemsnitlig 18 mennesker i hvert hus. Selv for forholdsvis beskedne lejlighedsstørrelser ser man en tendens til at gøre boligerne bekvemmere og til at skille rum med for­ skellig anvendelse klarere ud fra hinanden. Men ligesom i aarhund- redets begyndelse, skulde der en stor brand til for at det nye for alvor kunde bryde igennem. Som direkte følge a f denne brand, hvor 343 ejendomme brændte ned, kom der en række nye byg- ningsforordninger, raadstueplakat a f 1795 . Udover et stærkt ud­ talt ønske om, at lejlighederne fik adgang til to trapper, blev det bestemt, at alle udvendige mure skulde opføres som grundmur, gavle skulde forsynes med brandkamme, trægesimser forbydes, og der fastsattes bygningshøjder og minimumsmurtykkelser. Det var blevet almindeligt at bygge huse, hvor trappen laa mere centralt og køkkenet placeredes saaledes, at det ikke vanskelig­ gjorde forbindelsen med de andre rum. I de mellemstore lejlig­ heder blev entreen mere almindelig. Ved genopbygningen efter branden fik en ny lidt større hustype den førende stilling, en type, hvor køkkenet og en sekundær trappe (i henhold til forordningerne) og efterhaanden nogle andre rum, sj g UCJ j en sidefløj. Denne plans naturlige konsekvens, typen

Skoubogade 4. Omkring aat 1800. Typisk totiappe- lejlighed med sidefløj. Særlig 1 planer, hvor mere

0 . end et enkelt opholdsrum var skudt ud i sidefløjen, med soverum i en sidefløj, spisestue 1 det indadgaaende hjørne og har manglen paa særligforbindelse til køkkenet været forbindelsesgang til køkkenet kom først i den senere del a f 1800- generende. tallet til fuld udfoldelse. 5 . ' . . r 0