KøbenhavnskeBoligtyper

lige op til 1916, har utvivlsomt, i Forbindelse med, at der ikke foregik nogen Stigning af Reallønnen, formaaet at holde Byggeriet nede, til Trods for, at der i disse Aar fandt en ret stærk Befolk­ ningstilvækst Sted. Man kan ogsaa sige det paa den Maade, at man standsede Byggeriet for sent med Diskontoforhøjelsen i 1907 — det var Bankernes første Fejl. Den næste Fejl begik man ved alt for længe at holde Byggeriet nede paa Minimumsproduktion. Da man endelig vilde blæse Liv i Byggeriet igen, var det for sent. Paa Grund a f Prisstigningerne var der ingen, der turde bygge. Den Forbedring a f Boligforholdene, der saa stærkt indledes efter 1875, fortsattes i disse Aar. Tabellerne og Kurverne, der viser Lejlighedernes Placering i Ejendommene, Lejlighedernes Forde­ ling efter Værelsesantal (Side 45 og 46) og Overbefolkningen i Lejlighederne (Side 51), illustrerer dette. Ogsaa Bevægelsen over mod Installationer fortsattes. I 1901 havde saaledes kun 3 Procent a f Lejlighederne elektrisk Lys og Vandkloset, medens man var kommet op paa 60 Procent i 1916. Centralvarme og varmt Brugsvand eksisterede dog praktisk taget ikke i 1916. Lige­ ledes giver nedenstaaende Tabel en interessant Angivelse af, i hvor ringe Grad Lejlighederne havde Bad knyttet til sig. Antal a f Lejligheder , der har Adgang til Bad: 1906 1911 København....................... 3,8 6,8 Frederiksberg.................... 8,3 12,5 G en to fte ............................ 16,2 19,6 Havde Forholdene udviklet sig gunstigt efter 1916 i den Forstand, at der havde været den fornødne Købekraft blandt Befolkningen (stigende Realløn) og konstante Byggeomkostninger, skulde man utvivlsomt have været ind paa at popularisere yderligere Forbed­ ringer a f Lejlighederne. De Installationer m. m., som vi faar efter 1928 — altsaa 12 Aar senere — skulde vi, hvis Forholdene havde været normale, have haft i Aarene efter 1916. Men saaledes gik det ikke, man maatte a f al Magt kaste sig ind i en Kamp mod Bolignøden. Var Byggeriet ikke i Gan gfør 1916, saaledes at Boligproduktionen ikke dækkede Tilgangen til Boligbehovet, blev det endnu vanske­ ligere at faa Boligproduktionen i Gang efter 1916, trods en fortsat stærk Befolkningstilvækst. Forholdet mellem Boligproduktionen og Befolkningstilvæksten stiller sig for Aarene fra 1900 til 1930 saaledes: Antal nybyggede BefolkningsAntal nye Lejlig­ Lejligheder tilvækst heder pr. 1000 aarligt Gennemaarligt GennemIndivider Befolk­ snit snit ningstilvækst 1901—06 , .................. 5562 I 3 l 8 l 422 1906—1 1 . . , , ............ 2143 9849 2l8 1911—16 ............ 2441 10673 225 1916—21 .................. 3621 I263I 286 1921-25 ...... ............. 49 l6 5662 867 1925-30 ............. 4882 6904 698 1930-35 ............. 9 6 7 ° I364O 709 Som man vil se a f Tallene, har Lejlighedstilgangen i Aarene fra 1906 til 1921 været urimelig ringe i Forhold til Befolkningstil­ væksten. Vanskeligheden ved at faa Byggeriet i Gang efter 1916 laa i de stærke Prisstigninger paa Materialer og Arbejdsløn 48