KøbenhavnskeBoligtyper

ganske meningsløst og siden dengang kræves totrappesystem til disse typer, hvad der vanskeliggør planløsningen i en saadan grad, at typerne bliver uøkonomiske og uanvendelige. Disse typer fortsætter iøvrigt naturligt i centraltrappesystemer , der særlig hos Typer med centraltrappe

svenskerne er vidt udviklede. De meget anvendte ovenbelyste trapper midt i blokken, jvnf. Sven Markelius’ type, (IV47C), er dog lidet tiltalende og den anvendelse af ovenlystrapper som her hos os er begyndt, bør kun fortsættes, hvor særlige forhold betinger en saadan løsning. Bedre er de typer, hvor man som i Hygoms hus paa Harsdorffsvej, (IV47e), lader centraltrappesystemet knyttes til en lysgaard. Typen danner i det nævnte exempel et planelement som kunde tænkes fortsat i en større sammenhængende bebyggelse. Poul Henningsen og Jens Nielsen har for en halv snes aar siden udført projekter efter dette princip, senere har Hilda Rømer og Nyboe Petersen, (IV47e), taget tanken op. I almindelighed kræver dette plan­ princip forskudte etagehøjder.

Smukkest forekommer dette planprincip mig at være løst i Niels Einar Erikssons hus paa Sodra Ringvågen i Stockholm, (IV47b), hvor lysgaarden kun giver lys til trappen og derfor kun har bredde som denne, medens dens længde svarer til en gadebredde, hvorfor trappen er belyst i samme omfang som hvis den laa udvendig. For de svenske planers vedkommende, hvor der samles indtil 12-16 Typer med midtergang lejligheder paa en saadan centraltrappe fortsætter disse typer di­ rekte over i midtergangstyper, som jeg dog har ment at maatte udelade af oversigten. Ogsaa andre planformer, der er interessante, men lidet typiske, har desværre maattet udelades, det gælder f. ex. typer med to etagers- Typer med to etager boliger i høje etagehuse; Anton Brenner har i Frankfurt og v. Schmalensee i Stockholm udført bemærkelsesværdige exempler paa disse systemer. Det samme gælder typer med udvendig side- Typer med udvendig sidegang gang, som giver udmærkede planmuligheder og som florerer stærkt i Tyskland, men som det ikke er lykkedes at indføre herhjemme. Disse centraltrappetyper modsvarer ogsaa de typer hvor man paa grund a f særlige forhold, modsat forholdene i statsboligfonds- perioden, maa tilvejebringe en stærk udnyttelse a f grundarealet. Udover de almindelige typer med stor husdybde danner disse Typer med stor husdybde

bebyggelser ikke grundlag for nogen egentlig typedannelse, men en del af dem indeholder interessante planløsninger og jeg gengiver derfor her et par a f dem, Gottlobs beboelseshus i Baldersgade, der har 6 lejligheder pr. trappe og meget stor husdybde, Skjøt- Pedersens hus paa Hardorffsvej, hvor der ved stærke fremspring baade mod gaard og gade skabes en meget koncentreret plan og Kooperative arkitekters meget spidsfindige klampenborghus, hvor dog planens konsekvente udformning er meget mere sikkert udformet end opbygningen.

Som en naturlig forudsætning for planudformningen burde møb- leringsmaaden have været undersøgt. Den moderne boligplan, særlig de stærkt accentuerede gruppedelte planer, kan kun ud­ formes rigtigt naar en vis møbleringsstandard lægges til grund for udformningen, og man vilde f. ex. kunde udforme planerne meget mere bl’ugsmæssigt fordelagtigt Og økonomisk hvis mø- A. Skjøt-Pedersen: beboelseshus, Harsdorffsvej. Stærk bierne hørte til lejligheden, end nu, hvor man, selvom der grundudnyttelse. Plan 1:5 0 0 40