KøbenhavnskeBoligtyper
stændigt til at kunne give en oversigt. Kortet er gengivet i i : 60000, udsnittet paa omslaget i 1:3000. Endvidere er i uddrag medtaget en redegørelse for indretning og udstyrelsen a f en typisk 2J/z værelsers lejlighed fra 1934, udarbejdet paa foranstalt ning a f Københavns alm. Boligselskab a f arkitekt Gunnar Holm og offentliggjort i Ausstattung der Kleinwohnung, udgivet a f Internationa ler Verband fur Wohnungswesen, Stuttgart 1935. Som afslutning paa oversigten har expeditionssekretær, cand. polit. Enrico Hansen , udarbejdet en oversigt over omfanget a f de fire perioders byggevirksomhed, prisforhold, befolkningstilvækst, lej- lighedsstørrelser og typeantal. Det var oprindelig vor mening i sin helhed at offentliggøre den fuldstændige fortegnelse over tids rummets byggeri, som er blevet samlet med denne publikation for øje, men materialet viste sig at blive for omfattende. Den foreliggende undersøgelse er et forsøg paa mere metodiske arbejdsformer i arkitekturstudiet ved akademiet og maa ikke be tragtes som en fyldestgørende bygningshistorisk redegørelse. Den kan maaske ikke destomindre yde et bidrag til belysning a f de mindste etagelejligheders udvikling, navnlig i de store bygge perioder omkring aarhundredskiftet og i efterkrigsaarene, som i saa høj grad har præget byen. Ved bedømmelse maa imidlertid tages i betragtning, at udvælgel sen a f typerne har maattet ske ret vilkaarligt, at undersøgelserne er udarbejdet paa grundlag a f et meget uensartet materiale, undertiden meget mangelfulde oplysninger og a f studerende med meget forskelligartet indstilling og evner, yderligere i et relativt kort tidsrum. Jeg beder derfor om overbærenhed overfor de fejl og mangler, der findes, og tilføjer, at akademiet a f hensyn til en fortsættelse a f disse studier, vil være taknemmelig for at blive gjort opmærksom paa urigtigheder og misforstaaelser.
Udv ik lingen ind til 1856 En historisk oversigt a f Peter Bredsdorff og O le Reimer
I middelalderens København boede praktisk talt hver familie i sit eget hus, gennemgaaende smaa og uanselige boliger. Byen udvik ledes og voksede uden regulerende magtbud og uden hensyn til det fælles vel, og byplanen blev uregelmæssig og ofte tilfældig. I løbet a f 1500-tallet blev byens særstilling som landets hovedstad kraftigere markeret, økonomisk ved at en selvstændig københavnsk handelsstand begyndte at gøre sig gældende udadtil, politisk ved at byens karakter a f residensby og sæde for den centrale admini stration blev mere fremtrædende. Lige efter aar 1600 paabegynd- tes der efter de bedste mønstre fra udenlandske hoved- og resi- densstæder moderne befæstningsanlæg og nye byanlæg i renæssancens aand med klare og praktiske rektangulære gadenet, Christians havn og „Nykøbenhavn“ , kvarteret mellem Gothersgade og kastellet. 3
Nikolay Boye Bartskærs hus. Ca. 1680. Planen er det eneste kendte exempel paa et københavnsk bin dingsværkshusfra denne tid. Uden hensyn til at det er et hjørnehus, er det let at opfatte træskillerummenes betydning, svalegangen og det centrale ildsted.
Made with FlippingBook