KøbenhavnskeBoligtyper

De københavnske boligtypers udvikling Af arkitekt, professor Kay Fisker

Paa kunstakademiets arkitekturskole er i løbet a f de sidste par aar til studieformaal foretaget en del undersøgelser over type­ dannelsen indenfor boligbyggeriet; for de ældre perioders vedkom­ mende er disse undersøgelser foretaget som led i opmaalings- studiet under ledelse a f professor K. Gottlob, for det nyere b yg ­ geris vedkommende som led i studiet a f boligbyggeri og under min ledelse, bistaaet a f lærerne i husbygning i arkitekturskolens 3. klasse, Palle Suenson og Eske Kristensen. En del a f disse undersøgelser, der oprindelig kun er udført som selvstændige studiearbejder, har vi ment ved en bearbejdelse og supplering kunde blive a f interesse for fagkredse udenfor aka­ demiet, og jeg har derefter samlet 4 undersøgelser hver udført a f studiehold paa 5 til 10 studerende og behandlende perioderne fra 1856 til 1900, 1900 til 1914, 1914 til 1928 og 1928 til 1936, idet hver a f disse perioder danner et afsluttet hele i det køben­ havnske boligbyggeris historie, hver for sig med et karakteristisk særpræg og samtidig indbyrdes meget forskellige. 1856 er valgt som udgangspunkt for de fire hovedgrupper, fordi København i det aar fik sin første egentlige byggelov. Med hen­ syn til delingerne vil det kunne indvendes, at den første periode i realiteten først sluttede med byggekrakket i 1908, og at den næste periode i virkeligheden strakte sig helt til 1916. Ikke desto- mindre har vi ment det naturligst at bibeholde ovennævnte op­ deling. Undersøgelserne omfatter kun etagelejligheder og kun smaa boli­ ger, grænsen er sat ved 3 værelser med kammer og kun undtagel­ sesvis er medtaget typer over 2 værelser med kammer. For det ældre byggeris vedkommende er kun københavnske og kun udførte typer medtaget, for statsboligfondsperioden og det nyeste byggeris vedkommende er i ganske enkelte tilfælde til belysning a f typedannelsen medtaget udenlandske typer, ligesom a f samme grund ogsaa enkelte ikke udførte typer er medtaget. Ved undersøgelserne for de ældre perioders vedkommende har fremgangsmaaden været den, at man efter en orientering i byens topografi og økonomiske historie har lokaliseret forskellige tids­ rums boligtyper til bestemte kvarterer og derefter, paa grundlag a f kommunens karréplaner, i disse kvarterer udvalgt bebyggelses­ former, som maatte anses for typiske, idet dog ved udvælgelsen hjørnehuse med deres oftest uregelmæssige og lidet typiske bolig­ former er undgaaet. De paagældende bebyggelser er derefter blevet opmaalt eller kopieret i bygningskommissionens arkiv eller kunstakademiets stu­ diearkiv og ved eftersyn paa stedet er undersøgt om de udførte bebyggelser svarer til de kopierede tegninger, endvidere er be­ byggelserne fotograferet, og der er noteret særlige ejendomme­ ligheder. 1 8 9 5 5 2