KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

61 F am ilien Godefroy, og at sætte Ro ttek rudt for dem overfor Jou rn alistern e, Agenterne og Direktørerne. S tadig blev der ripp et op i den gam le Københavnerskan­ dale, og den forblommede og tilbagetagne Beskyldning for Tyveriet af de 2000 R igsdaler, kom atter til Ære og Væ rdig­ hed. T ræ t af disse stadige Forfølgelser besluttede F am ilien Go­ defroy selv at danne et Selskab. Käthchen, hendes Mand og hendes Svoger dannede et T rium v ira t og startede deres egen lille Cirkus. Det var om tren t det m est haabløse, de kunde gøre. Nu hav­ de G irkuskongen først rig tig Magt over dem, og han benyt­ tede den saa hensynsløst, at han helt konkurrerede dem i Stykker, hvorefter de forsvandt ud i Mørket. Men Forson ing blev der ald rig Tale om, saa lid t som der havde væ ret Tale om en saadan mellem Direktør Gärtner og Renz, selv efter at Svigersønnen var blevet en Matador. Vi staar her overfor noget af det bæ rende i den gam le Cir­ kus: Respekten, den absolute Respekt, ikke blot i Personalet, men ogsaa inden fo r Fam ilien, hvor dennes Overhovede er eneraadig og suveræn og ald rig tilgiver den, der ha r k ræ n ­ ket han s A u to ritet og sat sig op imod hans Vilje. Først og fremm est træffer vi dette T ræk i den tyske Cir­ kus, i hvis P u b lik um M ilitæ ret ogsaa spiller den dom ine­ rende Rolle, og hvor D irektøren blot kender een virkelig Overordnet: S tatens eget Overhoved, til hvem der altid staar en reserveret Loge parat. I København vedblev M indet om Cirkus Renz stadig at straale, m en M indet om D irektør Renz var ikke behageligt. Han havde ved sin Optræden ved forskellige Lejligheder stødt noget af det bedste, m est oprindelige i Københavnerne, derfor endte det ogsaa tilsid st med, at de to blev Uvenner, og at m an i D anm ark s Hovedstad kastede sin Sympati paa yngre mere m enneskelig anlagte C irkusdirektører, saaledes som det følgende vil vise.