KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

54 et B adekamm er sammen, hvad K un stberidersken gik ind paa for ikke at vække M istanke. Det var meget varm t. Kåthchen klædte sig langsom t af og klagede over Ho­ vedpine. Veninden var raskere til at faa Tøjet af og Badehæ tten paa, og lid t efter lød hendes S temme nede fra Bassinet: — Kommer du snart, Kåthchen? V andet er dejligt. — Nu komm er jeg! raab te Kåthchen, m edens h u n i Stedet for at fuldende sin Afklædning, genoptog sin Paaklæd- ning, aabnede Døren, satte K rogen paa udvendig og styrtede hen ad Broen. For Enden af den ho ld t en lu kk et W ienervogn, en T jener aabnede Døren, K åthchen sm uttede ind, og Køretøjet satte sig h u rtig i Bevægelse. F lygtn ingen aandede befriet op, m en i det samme u d ­ stødte h u n et lille Skrig: Overfor hende sad en gammel, hv id ­ skægget Mand, som h u n ikke kendte. Men h an lagde F in g ­ ren paa M unden og viste Godefroys P o rtræ t frem. Saa kørte m an til den gam le Banegaard, hvor K åthchen tog m ed M iddagstoget, et langsom t Godstog, der ikke syntes egnet til F lugt, ned til Korsør. Men V en inden var komm et op af V andet og havde væ ret paa Spil, hvorefter Renz havde telegraferet til det stedlige Politi. Hele S tyrken var derfor mobiliseret m ed selve Po litim e­ steren i Spidsen, og denne begav sig personlig til Kielerbaa- den, medens Professoren, der var re jst i Forvejen, gik om ­ bo rd m ed Kåthchen paa den no rske »Viken«, der gik til Christiania over F rederikshavn. A tter var Fug len fløjet, m en nu telegraferede Renz, efter at væ re underrettet, til F red erikshavn om at standse F lygt­ ningen. A tter her gik Po litim esteren selv ombord. K aptajnen mod­ tog ham høfligt, m en erklæ rede, at da Skibet sejlede un d e r