KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

47 Tobaksrygn ing var forbudt af Politiet! Ellers var alt lige­ frem lagt raffineret til Rette for en Katastrofe. Men ingen tæ nk te derpaa, og det var m aaske netop det gode ved det, thi der skete ingen U lykker og ingen Panik, m an morede sig ku n og beund rede m ed aaben Mund, særlig Cathrine Renz. Denne pu rung e, mørke, viltre Skønhed, der foer af Sted paa sin Hest i et d ristig t Parforceridt, var i København ble­ ven næ sten ligesaa popu læ r som den spanske Danserinde Pepita de Oliva, da h u n to A ar i Forvejen havde danset »La Mandrilena« og »El Ole«. Og ligesom m an ku n havde kald t hende Pepita, fordi Københavnerne ynder at være paa Fornav med deres Yndling, saaledes kaldte m an nu den unge F røken Renz — ikke Cathrine m en Kathchen, saaledes som hendes Kæ lenavn var i F am ilien Hendes opvartende Kavalerers Antal var stort, og de troppede op m ed B lomster om Form iddagen til Prøverne og om Aftenen til Forestillingen, helst ude paa »Sadelpladsen«, hvor A rtisterne sam ledes og i Staldlogerne. Og da den gæng­ se Betegnelse for en ung københavnsk Levemand og K u rm a­ ger dengang var »en Løve«, saa kaldte m an denne m ere re ­ serverede Del af Cirkus for »Løvegaarden«. Nu m id t i Sæsonens Varme, der er enhver C irkus’ farlig­ ste Fjende, medens Regn er dens bedste Artist, forberedte Renz en Udnyttelse af den feterede Datters Popularitet ved at lade meddele, at h u n vilde faa en Benefice. Man forberedte sig paa en stor Aften med mange nye Numre, og Spændingen forøgedes ved, at Kathchen flere Af­ tener i T ræ k slet ikke stod paa P lakaten. Det var et drevent F if af »den Gamle«, som Artisterne med en B landing af Sm iger og Fortrolighed benævnede Di­ rektøren — »Altmeister« blev først opfundet langt senere. Men de, der var m est indviede, og som undertiden om Af­ tenen efter Forestillingen nød den Ære at faa Lov til at byde D irektøren paa Aftente i Tivoli, de missede hemm eligheds­ fuldt med Øjnene og sagde: