KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

32 Georg Clarstensen, der havde m ange V anskeligheder at kæmpe med i Tivolis første Aar, havde til en Begyndelse lejet »Vesterbros Nye Teater« for at indd rage det i sit E ta­ blissem ent som et saad an t C irkusforetagende. Men det var i en altfor m iserabel T ilstand , og i 1845 op­ førte h an derfor efter sin egen Tegning en Teltcirkus, der havde en meget festlig og til Omgivelserne passende K arak ­ ter, den var nem lig paa orien talsk Vis strib et i forskellige stæ rke F arv er og fald t u dm æ rk e t samm en m ed de øvrige i m au risk S til holdte Bygninger og Pavilloner. Ogsaa Ind retn ing en var meget p rak tisk som alt, hvad »Entreprenøren« lavede. Men den havde tillige væ ret m eget ko stbar — ligeledes som alt, hvad »Entreprenøren« lavede — hvad der dog ikke k an forbavse, n a a r m an hører, at den havde P lad s til 1000 Tilskuere. I denne C irkus, der laa ved S iden af den gam le, m orsom ­ me »Rutschebane«, hvorfra der altid lød Hvin af Damer og Eder af Herrer, hvem Hatten tit fløj af, gav B eriderd irek ­ tø r Rudolf Guerra dag lig 3 Forestillinger å 8 Skilling. Det var altsaa op mod 100 Forestillinger om Maaneden, og det kund e d e t davæ rende København ikke bære. Tivoli led derfor store Tab paa sine C irkusforestillinger. Hvad der for saa v idt var uretfæ rdig t, som Guerra var en Cirkus, der havde et udm æ rk et Navn ude i Europa. Selskabet var op rindelig startet af den bekendte Skole­ ry tter Alexander Guerra, der engagerede de berøm teste da­ tidige A rtistfam ilie som Ciniselli, Chiarini og Loisset. Han gjorde da ogsaa glim rende Forretninger, ikke m in d st i Skandinavien, og da h an tra k sig tilbage, blev h an Æres- staldm ester hos Kong Carl Johan af Sverrig. Sønnen Adolph overtog Ledelsen efter F aderen og døde i 1837, m en efterlod sig to Døtre og en Søn Rudolf, og det var ham , der var D irektør u n d e r Opholdet i København. I »Tivoli-Avisen«, der redigeredes af G. Siesby, blev der