KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

26 En Ild eb rand var jo den Gang en alvorlig Sag og i mange sad Skrækken end nu fra 1807. Det hele viste sig at være b lind A larm . Der var k u n gaaet Ild i nogle T jæ retønder, der laa i den saakaldte »Beg­ pram«, m en som ganske vist flammede m ed høj, klar, a la r­ m erende Lue. Beroliget gik m an atter til Køjs, m en næste Nat ud paa M o rgenstunden mellem 4 og 5 blev Spektaklet endnu mere øredøvende. — Hov Vægter, hvor skal S laget staa? — Nørrebro-Teater brænder! Da fik alle travlt! Ogsaa B randvæsenet. Da det ankom m ed Sprøjter, Sluffer, S tiger og B rand spande var hele Byg­ n ingen om spænd t af F lamm er. Ildspaasættelse! E ndda fra flere K anter. S aadan lød Raa- bet i L ighed m ed Rygterne ved Roats Nedstyrtning. Men Ildens Opkomst forblev uopklaret, derim od var dens Ødelæggelse tydelig nok: En Grushob! T ilbage var k u n Københavnernes gode H jerte overfor den stakkels M arionet-Teater-E jer Dehnebecq, der havde m istet alt lige til Skjorten — M anchetskjorten — som h an havde ladet ligge i sin Garderobe. Medens det store smukke, g run dm u red e Nørrebro-Tea­ ter saaledes var gaaet op i L uer og var ødelagt saa totalt, a t det a ld rig m ere genopstod af sin Aske paa dette Sted, saa var »Cirkus Gymnasticus«, det lille skrøbelige, brand farlige T ræ cirkus blev reddet som ved et V idunder, skønt Gnister­ ne havde regnet ned over det. Under disse Fo rho ld tæ nk te Pettoletti en T id paa at u d ­ leje Lokalet til et Beriderselskab, der havde drevet selvstæn­ dig C irkus her. Tanken blev im id lertid opgivet, da der skulde disponeres over Tom ten, og Pettoletti prøvede derefter paa at faa sin Cir­ kus, der havde skaffet sig et godt Navn, flyttet næ rm ere ind