KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

20 for at Københavnerne kund e se, hvad h an kund e p ræ stere af Kunster, P an tom im e og u farlig L inedans. .Hans Navn var Philippo Petloletti. Han var V enetianer af Fødsel, og han s Fader var komm et til København ved Aar- hu nd red sk ifte t 1800 m ed Pasqual Casortis store italienske Selskab paa 22 Personer, for derefter at vende tilbage til Ita­ lien efter i København a t have giftet sig med D an serinden Victoria Vidali. Casorti hyggede sig im id lertid i Danm ark, hvor h an sta­ dig lever gennem sine P antom im er, og i 1816 indforskrev h an et helt Hold V enner og S lægtninge. I denne Fæ llesindvand ring deltog Carlo Pettoletti; der nu havde faaet 4 Sønner: Philippo, Giovani (Jean), Giachimo (Joachim) og Pietro sam t en Datter Antonia, der alle fulgte med u n d e r Ledsagelse af deres Bedstemoder Rosalia Vidali, der var i F am ilie m ed Casorti. Af disse viste den ældste, Philippo, sig at væ re et a rti­ stisk Universalgeni. Han var ikke blot u d p ræ g e t m u sikalsk og kund e m im e og danse, h an var ogsaa Kom iker, der straks fik tildelt Casortis gam le B ravu rp arti som »Bajazzo«, og h an var endelig et godt Stykke af en rig tig T eaterm and m ed en D irektør i Maven. Uden endnu at have noget Personale indgav h an da med allehaande højtflyvende P lan er for Øje, sin Ansøgning om Bevilling i selve det indre København, og opnaaede den endelig den 9. November 1827, m en — stadig k u n udenfor Voldene ligesom de and re inferióse Forlystelsesindehavere. Selve København forbeholdt det kongelige Teater sig vedblivende, saavel som al Bet til det levende Ord, lige til de m indste Farcer. T il Koncessionen var yderligere kny ttet den Bestemmelse, at den skulde udny ttes inden Udløbet af 2 Aar, da den ellers vilde falde bort. For Pettoletti, der var mere rig paa Idéer end paa Kon­ tan ter, g jald t det altsaa om at finde P engem anden, der kund e