KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

1 8 A lt forløber som sidst, ku n at L inedan seren un d e r Op­ stigning en faar b u nd e t et hv id t Tørklæde for Øjnene, og at den lille Skaaltale fra T a arn v indu et udebliver. Saa tiltræ d e r h an a tte r forsigtigt T ilbagevejen. Folk er n u temm elig rolige, de h a r allerede væ nnet sig til det nerve­ p irrend e Syn og mener, a t det væ rste er overstaaet. L inedanserens Gang, der h id til h a r væ ret saa spænstig og fjedrende, bliver efterhaanden und e rlig slap og søgende. Det er L inen, der er begyndt a t give sig: — Strammere! S tramm ere! ra ab e r h an oppe fra Højden. Mændene nede ved F lasketræ kket begynder at skrue, L i­ nen retter sig, Roat danser ad ræ t og elegant videre, nu er h an k u n 25 Alen over Jorden, da lyder der et Brag som af et K anon skud og Luften fyldes af Jord, Sand og Smaasten, m e­ dens de nedgravede B jæ lker rives op og sn u rre r ru n d t som en Drage i en Snor. E t Rædselsskrig hæver sig fra Mængden — Roat ligger bleg og blødende m ed Balancestangen over sig. Kongens Livlæge, E tatsraad Fenger, der er til Stede, iler til, forb inder og aarelader den Forulykkede, og medens a lt er bleg Skræk og F o rv irring , køres h an til F red eriks Ho­ spital. Efter fem T im ers Forløb ud aand er P atien ten u n d e r fryg­ telige Lidelser. T re Dage senere, den 15. Jun i, b ringer »Dansk S tats­ tidende« en Notits paa 9 L inier, der begynder saaledes: »Hr. G. Roat, som paa flere S teder her i Landet ha r vist sjæ lden Fæ rdighed , h a r nu herved tilsa t Livet«. Denne Nyhed om Hr. C. Roat i det officielle Regerings­ organ kom saavist ikke som nogen Overraskelse for det lille København. I de forløbne Dage havde det ikke bestilt andet end a t tale om U lykken og dens Aarsager, og der havde dannet sig de m est fantastiske Rygter om lum ske Angreb af nidske Mis­ undere, der havde in d sm u rt L inen med Saltsyre.