KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

159 Men Bølgedalen skulde dog først naas det følgende Aar med: »Cirkus Krembser.« C irkus K rem bser hørte til Tysklands allerældste, og den havde, endnu inden Renz var kommet til Berlin, haft sin Bygning udenfor B randenbu rgerto r paa det Sted, hvor nu R igsdagens M illiardpalad s ligger, hvad der den Dag i Dag und ertid en gøres spydige Hentydninger til. »Fatter og M u tter Krembser« nød derfor i Tyskland en Popularitet, der om tren t kund e sammenlignes med Tivolis gam le P antom im eselskabs her hos os. De egnede sig abso lu t ikke til Eksport, og da Krembser, som vi havde k en d t i han s Velmagtsdage, kom trissende ind i Manegen m ed sine Heste, lo Københavnerne. Det var ikke høfligt, og det var Synd for den gamle Mand, der slet ikke anede, hvordan han skulde gribe Tingene an, og som tilsid st gav Efterm iddagsforestillinger til en Entré af — 10 Øre! Saa lang t var m an naaet ned, da Peter Rasmussen i 1902 fik fat i: »Den store russiske Cirkus Beketow.« De gam le C irkusro tter stillede sig lid t skeptisk til Be­ tegnelsen: Store. De huskede Beketow fra Aar tilbage, d a han havde været en anden Klasses Klovn, der fremførte dresserede Grise, og de vidste, at h an havde re jst ru n d t i de smaa danske P ro­ vinsbyer. Her var han s Forretningsfører, den joviale Dan­ sker, Charles Jensen, kaldet »Lynsmeden«, fordi han i sin Tid havde sat Lynaflerede op, meget populær paa Grund af sit slagfæ rdige Vid. Hans bedste Vits var, naar Bønderne spurgte: — E r det C irkus Busch eller Cirkus Schumann? Saa svarede Lynsmeden: — Det er begge Tow! Overfor dette V id var m an ogsaa lid t skeptisk. Men den lille Russer med de snu spillende Øjne var en Mand, der forstod sit Kram . Han vidste, at m an kunde købe