KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar
14
II. Den blodigste Katastrofe i dansk Cirkushistorie.
Enevæ lden var Folkeforlystelsernes Glansperiode, isæ r i dens sidste Tid, da nye Idéer begyndte at gæ re og at optage Sindene. Regeringen gik nem lig in stink tmæ ssig t ud fra den T an ke, som Georg Carstensen formede saa genialt, da h an skulde vinde Christian den Ottende lov sit Tivoli: — Naar Folket m orer sig, tæ nk er det ikke paa Politik, Deres Majestæt! Ved alle Lejligheder havde Kongerne da ogsaa beredv il ligt stillet deres indendørs og udendørs Lokaliteter til Raa- dighed, n aar det g jald t at more Folket. I første Række Chri stiansborg Slots R idebane og Rosenborg Eksercerplads. Det er m ange mæ rkelige T ing, m an netop paa dette sidste Sted h a r set i de forløbne halvhund red e Aar, ofte i Konge fam iliens personlige Nærværelse, og som nu genopfriskes og diskuteres af det talrige P ub lik um , der i Spæ nding h a r sam let sig paa det gamm elkend te Sted den 6. Ju n i 1827. F ra 1786 erin d re r de ældste Skuespilleren Jver Hessel- berg Urborg, der vilde give det københavnske P u b lik um et Begreb om Verdens nyeste Sensation gennem »de berøm te Montgolfières Im itation«. Med and re Ord: K im en til hele den moderne Luftsport, idet h an prøvede paa at sende nogle sm aa Balloner m ed ophedet Luft til Vejrs den 6. Ju n i 1786. A t Forsøget m islykkedes, at der g ik Ild i F lyvem askiner ne, at M anden blev spottet og tru e t m ed Prygl, forkleiner ham ikke, m en understreger k u n han s M artyrium . Der gik saa 20 Aar, og fra den T id erin d re r de ældste
Made with FlippingBook