KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar
146 erobre selve C irkus R enz’ faste Borg, R igshovedstaden Ber lin. Det skyldtes iøvrigt k u n et T ilfæ lde, at Busch ikke denne Gang, da h an ogsaa havde Heldet m ed sig, købte Bygningen i Jernbanegade, af hv ilken »Konsortiet« var led og ked. G runden var næ rm est den, at P ano ram abygn ingen, der i en H aandevend ing kund e om dannes til Cirkus, havde strø get det hollandske F lag for at lade sig sælge til Byggegrunde, og opgivet enhver frem tidig K onkurrence m ed de store Cir kus. I denne præ sen terede Busch ved P rem iéren en Række første Klasses Num re, d e rib land t den g lim rende Skoleryt ter, kongelig kejserlig S taldm ester Hutemann, der red frem med en mægtig, østrigsk Ø rneorden om Halsen. P rim ad on n a en var im id lertid stad ig Marie Doré, selv om en fænom enal P arforcery tterske F rk . Taubert, der red med Hovedet nedad m ed ud slaaet Haar, fik Folk til at gyse. Og saa var der K lovnerne, disse Klovner, der spiller en saa vigtig Rolle i C irkus, m en som er saa vanskelige a t faa fat paa. Ja, C irkus Busch havde ogsaa denne Gang væ ret u alm ind e lig heldig, idet den havde fund et en Klovn, der hed Lavater Lee. Lavater, som h an h u rtig blev kaldt, hørte til en gammel, bekend t A rtistfam ilie, som jeg tidligere h a r nævnet, og han betragtede sig næ sten som Københavner. Han ku nd e ald rig glemme, at det var her, h an havde haft sin første straalende Debut, ganske vist som en lille Dreng paa k u n 5 Aar, m en til Gengæld i en m im isk Rolle som Napoleon den Store, un d er R enz’ Opførelse af Børne- pan tom im en »Askepot«. Skønt Lavater var en udm æ rk et Springer, saa vedblev de m im iske P a rtie r dog at være han s Styrke, og h an tænkte en T id for Alvor paa at blive Gamle Volkersens Efterfølger som Pjerrot. Lavater havde et m æ rkvæ rd ig t bevægeligt Gummi-Abe-
Made with FlippingBook