KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

141 men m an ku nd e ogsaa tydeligt se paa ham , a t det var sandt. Hans høje, b red sku ld rede Skikkelse bar Mæ rker af Slags­ broderen lige til A rre t over Panden, der fortalte om en eller anden Duel, rim eligvis m ed tilhørende Kærlighedsaffære. Hans mæ rkelige Øjne skiftede uafb rud t Udtryk. De kunde være saa blide som et Barns og til andre T ider vilde som et Rovdyrs. Knebelsbarten havde den blaasorte Farve, der for os Nordboere k u n hø rer hjemme i Eventyret, og naar han foer op i H idsighed, kund e m an blive bange for ham . Baronens fulde Navn viste sig nu af han s V isitkort at være: Oscar V ladim ir von Rhaden. Hans Moder var en født Baronesse von K leist, og hans Fader havde væ ret russisk V iceguvernør i E stland. Som M arineløjtnant havde Sønnen tum let ru n d t i Verden, d ræb t Mennesker og vilde Dyr i Flæng, idet h an havde væ ret Opdagelsesrejsende, Soldat, Spiller, Jæger, Kvaksalver, Deligencekusk, Politibetjent og Gud véd hvad. Saa kom h an efter et om tum let Liv hjem paa Besøg hos F am ilien i St. Petersborg og saa Eugenie Weiss, som op- traadte hos »Cirkus Ciniselli«, der af Grunde, som vi senere skal høre næ rm ere om, kunde glæde sig ved det russiske Hofs særlige Bevaagenhed. Baronen blev straks saa betaget af den unge, pikante Rytterske, at han friede til hende. Deres B ryllup stod i St. Gatherine-K irken i St. Petersborg, og den tidligere Marineofficer traadte definitivt ud af aktiv Tjeneste for at følge med sin Hustru. Hun havde forinden højtidelig lovet ham ald rig at sætte hans Fam ilienavn paa nogen P lakat. Skønt det første Møde mellem Baronen og P rem ierløjt­ nan t Castenskjold ikke havde væ ret altfor hjerteligt, saa va­ rede det ikke længe, inden de blev Venner. Og dette var for saa vidt ganske naturligt, som de var beslægtede Naturer. Thi i den unge, raske danske Rytterofficer, om hvis Me