KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

137 nes usikre Skin inde i en Lysning to Lig, liggende ved Siden af hinanden . Der var ingen Tvivl, th i den døde Kvinde bar paa Bry­ stet — Kong Christians Dagmarkors! Dram aet paa Taasinge blev Sæsonens Sensation, der in ­ spirerede Holger Drachmann til et pompøst Digt, der be­ gyndte m ed Ordene: T il Side, Hr. Dommer! T illad mig, Hr. Præst! Hvad der i B eretningen spillede en stor Rolle, var det dram atiske Moment, at de E lskende skulde have ladet sig in spirere af det i E rind ringen endnu friske Meyerling-Dra- ma, i hv ilket den østrigske K ronprins Rudolf gik i Døden sammen m ed Baronesse Vetzera den 30. Janu a r 1889. Man sluttede dette deraf, at der i Bregninge K irketaarn, som P a rre t havde besøgt, fandtes Navnet Vetzera. Men det konstateredes, at det ikke kunde være skrevet af E lvira Ma- digan. I det hele er det m aaske tvivlsom t, hvor megen Romantik der var i dette Drama. Meget tyder paa, at Grev Sparre har lokket E lvira til F lug t m ed gyldne Løfter. Saa viste det sig, at han var gift, og at han s F am ilie ikke vilde sende ham Penge paa telegra­ fisk Forlangende. E lv ira h a r derefter ønsket at vende tilbage til Cirkus, m en h an h a r i sin fortvivlede Situation besluttet sig til Selvmord og m ed Magt taget hende med i Døden. Men Mythen om det skønne Kæ rlighedsdrama, om »Dø­ den i Skønhed«, som Henrik Ibsen sagde, lever stadig, og endnu den Dag i Dag kan m an til T ider finde Dobbeltgraven paa Taasinge smykket m ed friske Blomster. Men for F am ilien Madigan var Elviras Død en Katastrofe. Den havde m istet en Mascotte, som iøvrigt efter Døbesedlen slet ikke hed Elvira, m en Hedvig, endda Jensen. Alt gik efter Hedvigs Død galt, og under et Ophold i Gefle indeb rændte den gam le Madigan, og m an fandt paa hans