KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

11 Siden af sit Personales Gulv- og L inedans. Det blev dog ikke til noget. Men T anken optager ham stadig. Dog da et hertil nød­ vendigt Hestem ateriale maa »præpareres« længe i Forvejen, ansøger h a n om at faa Eneret paa en Cirkus paa Dyre­ havsbakken, hvad m an im id lertid ikke kan gaa ind paa. Han m aa derfor nøjes med at være R idelæ rer, men da han heller ingen Elever faar, gives der ham den 4. April 1800 T illadelse inde i København til offentlig R ideopvisning een Gang om Maaneden. Saa beskeden t begyndte dansk Cirkusliv i det nye Aar- hund rede. Dog allerede et P a r Aar senere h a r det slaaet sig betyde­ lig op, idet F ran skm and en Louis Chiarini, der takket være sine sm ukke Døtre ogsaa kom til at spille en stor Rolle som R idelæ rer ligesom sin L and sm and Jean Lustre, i 1805 møder op paa Bakken m ed en rigtig Cirkus, en Hestecirkus af om­ tre n t samme Type, som vi kender den Dag i Dag fra Mar­ keder og Folkefester. Den h a r endda en for Nutiden imponerende Størrelse, og i S amm en lign ing med, hvad der nu over 100 Aar efter præsteres paa Dyrehavsbakken, et ren t ud overvældende Materiel bestaaende af 25 Heste, 17 Personer og Pantom im e­ udstyr. Louis Chiarini komm er da ogsaa tilbage til Bakken i 1807 for at optræde ved Kilden. Hans Heste h a r næppe kunn e t præstere store Ting. Man dresserede den Gang alle mulige Dyr helst de vilde, der blev forevist i de talrige om rejsende Menagerier. Man dres­ serede ogsaa Hunde og Aber, men Hesten anvendte m an stadig paa den natu rlig e Maade: som T rækdyr for de store grønne Gøglervogne og til R idning. Væ sentligst Nytte i den første Cirkus gjorde Hestene da ved a t danne smaa Kavalkader af udstafferede Kunstberi