KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

skyldes formentlig i særlig grad de høje kulpriser, idet den økonomiske fordel ved besparelsen af kul naturligvis er størst ved høje kulpriser. Samtidig medfører anven­ delsen af de meget høje damptryk og temperaturer på værkerne en særlig fordel ved kraftvarmeproduktion. Canada Den stærke udvikling, fjernvarmen har haft i U. S. A., er ikke fulgt i Canada. Der findes her kun nogle få anlæg: North Battleford, Saskatchavan, hvor der i 1946 leve­ redes modtryksdamp til ca. 155 kunder, Brando, Manitoba, hvor der omkring 1925 blev bygget et anlæg, der i 1946 leverede varme til ca. 190 kunder, i Winnipeg, hvor der er 3 anlæg, et for citykvarteret og to for beboelseskvarterer, og endelig findes der anlæg i London, Ontario, med ca. 275 kunder i 1946. I Tyskland, der skulle blive pioneren for Europa, påbegyndtes bygningen af varme­ værker senere end i U. S. A. Det første anlæg blev bygget i Dresden i 1900, men først efter verdenskrigen 1914-18, da brændselsprisen steg til stor højde, og da man gik i gang med genopbygning og rationalisering, tog bygningen af fjernvarmeværker i Tyskland fart. I det store og hele blev værkerne bygget som kraft-varmeværker for at opnå den størst mulige udnyttelse af det dyrebare brændsel. De tyske fjernvarme­ anlæg blev grundlæggende for konstruktionen af fjernvarmeanlæg i det øvrige Europa, idet man i andre lande lærte af de tyske erfaringer, som med stor beredvillighed blev stillet til disposition for interesserede. I spidsen gik Hamburg, men også en del andre store byer: Berlin, Bremen, Leipzig, Dresden og flere fik betydelige anlæg, medens der i en række andre byer etableredes fjernvarmeanlæg i mindre målestok. Det første anlæg blev som nævnt etableret i Dresden 1900. Der startedes med 12 kunder med tilsammen 1.500.000 kcal/h maksimalbelastning. Største afstand fra vær­ ket var ca. 1 km. Omkring 1914 var man kun nået op på ca. 20.000.000 kcal/h, og i krigsperioden 1914-18 stagnerede udviklingen, men efter 1918 fortsatte denne, og i 1929 var man oppe på en tilslutning af 46.000.000 kcal/h. Udbygningen fortsattes indtil anden verdenskrigs udbrud i 1939. Varmeværket i Hamburg blev sat i drift i 1921 med en tilslutning på 7.000.000 kcal/h, og det var inspireret af brændselskrisen efter den afsluttede krig. Anlægget udviklede sig hurtigt, og man var med hensyn til foretagsomhed i spidsen for udvik­ lingen. I 1937 var der tilsluttet en maksimalbelastning på 155.000.000 kcal/h. Det er ikke oplyst, hvorledes udviklingen i Tyskland har formet sig i løbet af krigen 1939/45, men man kan formentlig gå ud fra, at udviklingen stort set har været stand­ set. Ved krigens slutning i 1945 var alt kaos efter udbombningen af de tyske byer, og genopbygningen skrider kun langsomt frem. Rusland I 1920 begyndte man at udarbejde plan for Ruslands elektrificering, og man var straks inde på tanken om at bygge kraft-varmeværker i de store byer og industri­ centre, idet man i første omgang ville koncentrere sig om industricentrene. Efterhån­ den som de økonomiske forhold tillod det, ville man fortsætte den samme udvikling i de større bysamfund. 14

Tyskland

Made with