KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E T N Y E V A N D V Æ R K

H vad der var at gøre, havde været genstand for overvejelser helt tilbage i det 18. århundrede. Ud fra den antagelse, at vandets dårligdom særlig skyldtes de rådne trærender, havde man længe beskæftiget sig med tanken om at benytte rør af andet materiale end træ til vandledninger. Allerede i romertiden havde noget sådant været kendt, og allerede i Christian 4.s tid havde man stedvis benyttet blyrør. Fra andre byer hørte man også om rør af lergods og jern. I året 1788 havde Brand- og Vandkommissionen indrømmet, at hvis der var tale om nyanlæg a f en vandforsyning til hele byen, kunne det måske være rigtigst at anvende jern­ rør i stedet for trærender; men som det var, mente man at måtte bevare det be­ stående. I 1813 foretog man et forsøg med at nedlægge brændte lerrør på en kor­ tere strækning1). Siden nedlagde man ligeledes forsøgsvis i 1827 jernrør støbt i Frederiksværk på en kortere strækning; men da man efter 18 års forløb under­ søgte dem, var der en del rust i dem, og tilhængere og modstandere af jernrør drog hver sine slutninger. Cand. polyt. P. J. Winstrup, som skriver derom, fandt rørene meget anvendelige2). I 1843— 44 førtes en livlig debat mellem lektor ved polytek­ nisk læreanstalt Chr. G. Hummel og jernstøber P. F. Lunde om betimeligheden a f at indføre jernrør. Det var Hummel, der holdt igen, medens Lunde med vanlig nidkærhed gik ind for fremskridtet3). I juli 1844 var man endelig kommet så vidt, at leverancen af nogle rør blev udbudt i licitation4). Imidlertid var det ikke blot ledningerne, der kom under diskussion, men også andre problemer i forbindelse med vandforsyningen, og det fik her betydning, at overinspektøren ved saltværket Travensalze ved Oldesloe i Holsten Fr. Chr. Kabell 1844 udgav et »Forslag til en forbedret Vandforsyning og Gadebelysning for K jø- benhavn«. Baggrund for denne bog var de oplysninger, forfatteren havde kunnet skaffe sig fra fremmede byer og navnlig fra et lille skrift af Baeyer og Blesson om forholdene i Berlin, hvor der også var trang til en god vandforsyning. Kabell omtalte også de moderne anlæg i Paris og London; hans hensigt var ikke så meget at stille et bestemt forslag som at vække interesse om sagen. København var endnu på den tid en meget snavset by, og den dårlige atmosfære fremkaldte efter Kabells opfattelse stor sygelighed. Velhaverne i byen trak gerne ud på landet om sommeren, og fremmede undgik helst at opholde sig i byen i den varme tid. Det

7