KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

59

U D E N V Æ R K E R N E

H e rtil er dog a t sige, at det v a r kongen, der 1665 to g sig a f sluserne v e d Dam - Itussøen og siden g a v ordre til Grøndalsåens oprensning, og b y en b e ta lte kun en m indre del a f repa ra tionern e16). B e n t V andm ester fan d t P eblingesøen og Sortedam ssøen stæ rk t tilgroede. Dæm ­ n ingen v e d enden a f Peblingesøen v a r temm elig v e d m ag t, men slusen v e d Lade- gård såen træ n g te til a t forhøjes. Også Lersøen v a r m eget tilg ro e t, og b y en fik in te t g od t v a n d derfra. D erim od v a r D amhussøen og det fø rste sty k k e a f kana len derfra in d til K a lthu sslu sen (ved det senere Grøndal) i ganske god stand , og B en t V andm e ste r siger, a t her er »voris bedste spisekamm er til pum pevand s n y tte og brug« . Dæmn ingen v a r dog brøstfæ ld ig, skøn t den skulle holdes ved lige a f b øn ­ derne, og sluserne v a r fo r smalle, når v in te rv an d e t kom brusende. E t tømm er­ væ rk , der fø r h a vd e b e s k y tte t dæmningen, v a r ødelagt. Om sommeren derimod stod v a n d e t ik k e så h ø jt, som vand stand sm æ rket a n g a v ; bønderne to g o fte stig ­ bordene bo rt, så v an d e t kunne løbe af, og de om liggende en gd rag b liv e tørre og y d e god t hø. B e n t V andm ester v a r nu også gået på opdagelse fo r a t finde ud af, h vo rfra D am hussøen fik sit tilløb , og v e d a t søge no rdpå v a r h an stød t på T ibb e rup Sø. D e r findes en op lysn ing om, a t vo ldm ester Thom as H ansen i 1617— 18 lod denne sø rydd e, og en dæmning på dens nordside mod B a g svæ rd gøre b red ere17). M an ha r derfor tæ n k t sig, a t søen i det 16 . århundrede b le v indd rage t i det t il­ fø rselssystem , der skulle skaffe v an d til K ø b en h a vn s vo ld g ra v e , og a t den derfor fik afløb gennem K a g så en til H arrestrup Å og D am hussøen . B e n t V andm ester fa n d t den im id lertid m eget tilg ro et, og den g a v in te t v a n d til b y en , så den må i sted et væ re b le v e t a fv an d e t nordpå til B ag svæ rd Sø. V ed Em d rup Sø v a r dæmningen ikk e bedre, end a t der årlig sku lle ko stes på den, og ligesom v e d D am hussøen v a r det tid ligere anb ragte tømm ervæ rk ødelagt. U tte r s le v Mose v a r tilg ro et og h a vd e i 20 år ik k e h a ft så høj van d stand , som et gamm elt mærke angav. Bønderne tilegnede sig mere eng, end der tilk om dem , og slusen v e d søen v a r ikk e, som den bu rde væ re. V ed G en to fte Sø v a r slusen u tæ t; m en der kom m eget v a n d fra dens kilder, og H u l Sø b id rog endnu til dens v a n d ­ mængde. G rø fterne m ellem sp ringvandssøerne v a r få år fø r b le v e t oprenset, men allerede igen tilg roet. B en t V andm ester m ente, a t det v a r bøndernes p lig t a t v e d ­ ligeholde alle vand fo rsyn in gen s åløb. I ø v rig t foreslog han a t udbedre dæmninger og sluser, så søernes van d stand kunne hæves, og han an tyd ed e m u ligheden a f at indd rage flere søer18). D er v a r a ltså v an d nok a t få. D e t v a r, h v a d firem andskomm issionen m ente at kunne forsikre, da m an den 27 . ju li 1672 h avd e en betæ nkn in g fæ rd ig. K omm is­ sionen fa n d t im id lertid , a t h v a d der m anglede, v a r en fæ lles ledelse fo r v a n d fo r­ syn ingen , som kunne tag e sig a f de anlæg, der v a r fæ lles fo r de forskellige render, derunder udenvæ rkerne. M ag istraten h avd e v e l u d re tte t en del, men de p riv a te kom p agn ier h a vd e undd raget sig. N u gen tog komm issionen alle B en t V andm esters