KøbenhavnsVandforsyningsHistorie
F O R B E R E D E N D E A R B E J D E R F O R F R E M T I D I G E AN LÆG
237
Fig. 133. Almsgården.
skaber, berunder navnlig dets korrosion af metaller. Men selv W . C.-skylning med havvand ville, uden at medføre en afgørende besparelse, da det jo kun drejer sig om indtil ca. 20 % af forbruget, kræve uhyre kapitalanlæg til et helt ekstra led ningssystem i gaderne, foruden fornyelse af samtlige W. C.-installationer med led ninger m. v. af rustbestandigt materiale. Ligeledes rejses ofte spørgsmålet om omdannelsen af havvand til brugbart fersk vand. En sådan fremgangsmåde har gennem mange år været teknisk mulig, ved naturlig fordampning og destillation af havvandet; af andre metoder er tilkommet filtrering gennem ionbyttende materialer eller elektroosmose gennem halvgennem- trængelige membraner. Enkelte anlæg i beskeden målestok, både destillationsanlæg og elektroosmose- anlæg er i drift på sådanne steder på jordkloden, hvor ferskvand ganske simpelt ikke kan fremskaffes. Prisen på kunstigt fremstillet ferskvand er imidlertid endnu mange gange større end ved udnyttelsen af de naturlige vandforekomster. I mange år frem i tiden vil Storkøbenhavn derfor antagelig, som hidtil, være henvist til at benytte sådanne forekomster i vandforsyningsøjemed, med mindre der sker et af gørende spring i udviklingen. Som praktisk talt eneste kilde til forsyningen har man hidtil alene benyttet grundvandet inden for områderne for de eksisterende vandværker, hvis beliggenhed er angivet på kortet fig. 38.
Made with FlippingBook