KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

F O R B E R E D E N D E A R B E J D E R F O R F R E M T I D I G E A N L ÆG 235 det samlede forbrug vil stige med fra 1,75 til 2,0 mill. m3 årligt, hvilket vil betyde, at nye vandværksanlæg må udbygges i et tilsvarende tempo. Efter fuldførelsen a f vandværket ved Slangerup og et spidsbelastningsanlæg for overfladevand ved Søn­ dersø råder vandforsyningen i normale år over indvindingsmuligheder på ca. 91 mill. m3. Meget må tale for, at den ovennævnte udvikling teknisk set må komme til at hvile på Københavns vandforsyning, hvis vandværks anlæg er grupperet stjerne- formigt uden om byen, således at hovedtilførselsledningerne, både de eksisterende og de fremtidige, med rent vand under fuldt tryk naturligt passerer gennem de om ­ liggende kommuners arealer, med mulighed for at opnå tilslutning til ledningerne. Alle disse tilførselsledninger er indbyrdes forbundne gennem det københavnske hovedledningsnet med Tinghøjbeholderen, og foreløbig særligt gennem den store ringledning, der fra Tinghøj over Islevbro og Egby fører til Sydhavnskvartererne, hvorfra den som før nævnt agtes ført videre til Axeltorv med tilslutning til den derværende del a f ringledningen, som herfra fører til nævnte beholder. Som det også tidligere er nævnt, forudsættes der etableret en sekundær ringledning fra Syd­ havnen over Sjællandsbroen gennem Sundbyerne, omtrent til Øresund, med for­ bindelse gennem det herværende ledningsnet og tunnelledningen under havnen ved GI. Dok til ledningen over Østerbro til Tinghøjbeholderen. Herved er alle værker indbyrdes forbundet og står i reserve for hinanden, ligesom hele forsyningsområdet er sikret under eventuelt indtrædende ledningsbrud og under spidsbelastning ved hjælp a f den store vandreserve i Tinghøjbeholderen. Stordriften af moderne vandværksanlæg, som denne i de sidste årtier har udviklet sig, er i økonomisk henseende fordelagtig på grund af den rationelle, automatise­ rede drift. Tallene i tabel X I I , der angiver det ved Københavns vandforsyning beskæftigede personale til forskellige tidspunkter, sat i relation til den producerede vandmængde, viser, hvilken forenkling man med de store vandværksenheder har kunnet opnå.

Tabel X I I

Samlet vandTjeneste-

Personale pr. mill. m3 vandforbrug

Personale

LønarAndre

År

A

i alt

ansatte

bejdere

mænd

forbrug mill. m3 26,4

12,7

336 342 453 459 490 434 438 439

5 4

159 157 218 215 239 196 194 199

172 181 215 215 223 205 210 211

1920— 21

8,4 8,4

1930— 31 40,9 1939— 40 54,2 1940— 41 41,1*) 1950— 51 69,8 1954— 55 73,3 1955— 56 78,2 1956— 57 77,5 *) 1940/41 unormalt år.

20 29 28 33 34 29

11,2*)

7,0 5,9 5,6 5,7

J