KøbenhavnsVandforsyningsHistorie
U N D E R V E R D E N S K R I G E N E
233
Pa Thorsbroværket blev en af vagtmændene dræbt på sin bopæl i november 1944 af Gestapo under en razzia efter en logerende. Folkestrejken i juni—juli 1944 medførte vel for vandværket den mest dramatiske episode i krigsperioden, idet værkerne ved Axeltorv, Vester Søgade, Borups Allé, Islevbro og Tinghøj beholderen besattes af maskinpistolbevæbnede tyskere, der tvang personalet til at standse indpumpningen og aflukke Tinghøjbeholderen, fordi civilbefolkningen skulle tvinges til at give op på grund af vandmangel. Lykkeligvis havde mange borgere i spande og badekar m. m. forud aftappet sig en reservebe holdning, og et af værkerne blev »glemt« ved driftsstandsningen, så vandmangelen blev ikke fuldt så katastrofal som tilsigtet, ligesom det også lykkedes at afværge et forsøg fra tysk side på efter strejkens ophør at få afspærret vandledningsnettet i Istedgade som repressalie for uroligheder der. Mange af vandforsyningens tjenestemænd vil endnu erindre civilforsvarstjenesten under krigsperioden, da vagtholdene i nattens mulm ved luftalarm samledes på Axeltorv og i Grøndalsvænge Allé for at være klar til udrykning, hvis krigsskader skulle ske på ledningsnettet. Normalt formede disse nattesammenkomster sig for holdsvis udramatisk og under hyggelige og kammeratlige former, trods de ukomfor table kommandocentraler og beskyttelsesrum, bestående af nedgravede jernbeton- rørtunneler. Bortset fra, at der af og til faldt lidt splinter fra antiluftskyts og blev skudt i gaderne af det berygtede Hipokorps, var cykleturene om natten gennem den tilsyneladende uddøde by i regelen uden episoder. Kun en enkelt gang skete alvorlig skade på en vandledning, nemlig efter R. A. F.s angreb på Burmeister & Wain i januar 1943, hvorved en 203 mm privat ledning på sukkerhusets grund sprængtes og nogle tusinde m3 vand løb i havnen, uden at nogen i forvirringen på brandstedet tænkte på at underrette vandværket; heldigvis havde brandvæsenet jo rigelig adgang til vand i selve havnen. Som en særlig sikkerhedsforanstaltning mod en eventuel tilsigtet forurening eller forgiftning af drikkevandet blev der, ud over den almindelige løbende bakteriologi ske kontrol med vandet, på de værker, som indpumpede vand fra Set. Jørgens sø og de delvis ubeskyttede gravitationsledninger, opstillet beholdere — akvarier , hvortil der førtes rindende vand fra en taphane ved værkets hovedtrykpumper. I beholderne blev anbragt småørreder, som er meget ømfindtlige over for forurening af vandet og navnlig over for giftstoffer. Fiskene blev holdt under nøje kontrol hele døgnet, og personalet havde fået besked på øjeblikkelig at standse pumpningen, hvis fiskene ikke befandt sig godt. Heldigvis trivedes ørrederne godt hele tiden og havde ved kapitulationen vokset sig så store, at de kunne spises, af hvem vides ikke.
Made with FlippingBook