KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

F O R H O L D E T T I L VA N D F O R S Y N I N G S L OV G I V N I N G E N

228

Landvæsenskommissionen: K. B. Larsen . Egil Jarler . P. Olivarius Crilles Gjertsen . Ax. M. Knudsen . E. Olrik . Carl Nielsen . K. Skyum.

nyttelse og beskyttelse er henlagt til et retsinstitut — landvæsenskommissionen — med en dommer som formand, medens sådanne spørgsmål i de fleste andre landes lovgivning henhører under administrationen. Dernæst er det vist karakteristisk, at denne myndighed er lokalt præget, knyttet til amtsrådskredsen. I øvrigt er lovens første hovedprincip at fastslå, hvem der har rådighed over grundvandet, d. v. s. afvejningen af grundejerens ret mod samfundets. Og her giver lovens § 1, stk. 1, vel grundejeren en brugsret til det vand, der kan indvindes på hans egen grund til brug i husholdningen, til landbrug, mindre næringsdrift og anden almindelig anvendelse, men udover denne brug betragtes vandet som et al­ ment samfundsgode, til hvis benyttelse der kan opnås videregående rettighed, vandindvindingsret , ved behandling og kendelse af landvæsenskommissionen. Denne ret kan som regel kun erhverves af staten eller af kommuner — i særlige tilfælde dog også af private, når indvindingen foregår på egen grund. Under denne lov har såvel Københavns kommunes anlæg som landets øvrige vandforsyningsanlæg i nogle og tredive år udviklet sig, og det kan fastslås, at loven