KøbenhavnsVandforsyningsHistorie
V A N D T I L A N D R E K O M M U N E R
Y ed indlemmelserne omkring århundredskiftet blev Frederiksberg omsluttet a f Københavns kommune, hvilket gjorde det vanskeligt for Frederiksberg at hente sit vand i kommunens umiddelbare nærhed, således at Frederiksberg i lighed med København ville blive nødt til at søge længere ud i landet efter vand. Da begge kom muner herved til dels var henvist til de samme egne, og da endvidere vandindvin dingen ved Frederiksberg kommunes station III ved Finsensvej havde for stor indflydelse på vandstanden i Damhussøen, enedes man ved en overenskomst i 1911 om at oprette en delvis fælles vandforsyning og om at indstille driften a f nævnte station III, idet man derved kom uden om eventuelle interessespørgsmål på vand indvindingens område. Leveringen af vand til Frederiksberg skete efter overenskomsten på et prisgrund lag, der tilsigtede, at Frederiksberg skulle betale produktionsprisen med et admini strationstillæg. Som køjdereservoir for leveringen a f vand til Frederiksberg kommune benyttes den i 1914 fuldførte højdebeholder på Brønshøj bakke, og dette formål er, efter hånden som Tinghøjbeholderen er udbygget, blevet en af førstnævnte beholders væsentligste funktioner. Ud over forbindelsen til højdebeholderen er der senere etableret to andre forbindelser til Københavns ledningsnet, ved Jac. Danefærdsvej- Åboulevarden og ved Damhussøen. Frederiksberg kommune har ved disse forbin delser etableret trykforøgelsesstationer. Den leverede vandmængde registreres af hovedmålere ved afgreningerne fra Københavns ledningsnet. Indtil loven om vandforsyningsanlæg a f 31. marts 1926 trådte i kraft, var enhver, der agtede at fremskaffe grundvand, henvist til selv at erhverve et egnet areal til dette formål, og nogen regel for udnyttelsen af grundvand fra boringer fandtes ikke. Denne stilling blev helt forandret ved nævnte lov, som gjorde det til en pligt i fremtiden at søge en vandindvindingsret af en ønsket størrelse, idet der dog for de bestående anlæg blev givet den bestemmelse, at de måtte udnyttes i samme om fang som hidtil, men omfanget skulle dog fastsættes af en landvæsenskommission. Under forhandlingerne angående omfanget af Københavns vandforsynings vand indvindingsrettigheder i »Kildernes« grundvandsområde enedes Københavns og Gladsaxe kommuner om omfanget a f Københavns rettigheder og om, at Gladsaxe fik leveret indtil 500.000 m3 vand årligt fra Københavns ledningsnet til samme pris
Made with FlippingBook