KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

2 2 0 F O R S Y N I N G S F O R H O L D I B Y O M R Å D E T i 1936 til 16 kr. Sidstnævnte år blev der endvidere indført den nyordning, at ejen­ domme, der havde hovedmåler, kun skulle betale en klosetafgift på 10 kr. årlig. I 1949 skete den ændring, at alt vandforbrug til klo setskylning blev betalt med den almindelige vandpris pr. m3. Klosetafgiften blev samtidig overalt 10 kr. pr. sæde, hvilken pris i 1957 blev forhøjet til 12 kr. Da det gamle, ret komplicerede system af vandafgifter efterhånden var blevet utidssvarende som følge af udviklingen i den tekniske hygiejne, hvormed der fulgte et stigende vandforbrug, som ikke stod i noget rigtigt forhold til boligernes stør­ relse eller antallet afvandhaner, besluttede kommunalbestyrelsen den 12. november 1942 som en overgang til betaling udelukkende efter måler, at alt vandforbrug af permanent karakter fra et tidspunkt, der senere ville blive fastsat a f kommunal­ bestyrelsen, skulle leveres efter hovedmåler; indtil dette tidspunkt måtte blive fastsat, skulle fra 12. november 1942 alle nye ejendomme, samt alle ejendomme, der fremtidig underkastedes en efter magistratens skøn større ombygning eller gen­ nemgribende modernisering, forsynes med hovedmåler. Sidstnævnte bestemmelse er i 1956 skærpet til, at alle ejendomme, der gennemgår en ikke ubetydende ombygning eller modernisering, skal have vandmåler. I andre ejendomme kunne der fås an­ bragt hovedmåler, hvis ejeren begærede det. Vandmålerne udlånes af vandforsyningen til grundejerne mod betaling a f en målerafgift.

I 1957— 58 leveredes ca. 46 mill. m3 i København efter måler, medens resten, ca. 16 mill. m3 incl. svind, omfattedes af areal- og haneafgifterne. Alle de i de senere år anskaffede, mindre vandmå­ lere er ringkolbemålere, i hvilke et ekscentrisk rote­ rende, cylindrisk stempel ved sit omløbstal angiver volumenet af det gennemstrømmende vand; disse målere, der er meget nøjagtige, er a f typen volumen­ målere (fig. 128). I vingehjulsmålere (fig. 129), der fremdeles også anvendes i stort tal, foregår målingen ved registrering af vandets hastighed gennem et kali­ breret areal, hvilket sker ved, at et vingehjul a f vandstrømmen bringes til at rotere; omdrejningstallet overføres gennem tandhjulsudvekslinger til et viser­ værk, der angiver vandforbruget. Som målere for større vandmængder anvendes for det meste Woltmann-målere (fig. 130) med et hori- zontalt roterende, skrueformet løbehjul, hvis omdrej­ ninger ligeledes gennem tandhjulsudvekslinger over­ føres til et viserværk. Disse målere har i forhold til andre målere et ringe tryktab.