KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

216 F O R S Y N I N G S F O R H O L D I B Y O M R Å D E T Christianshavn. I denne tunnel blev først nedlagt en305mm støbejernsvandledning udført af ekstra svære rør for at modstå angreb fra det salte vand. Senere, i 1901, suppleredes denne forbindelse til Amager med en 457 mm ledning, men i 1931 blev begge ledninger optaget og erstattet med en 650 mm støbejernsledning. Det viste sig i øvrigt herved, at den gamle 305 mm ledning var ganske frisk og kun lidt tæret, medens jernet i den senere 457 mm ledning var angrebet så meget, at et ud­ vendigt lag i det væsentlige bestod af grafit. Efterhånden steg vandforbruget på Amager så stærkt, at man i 1924 måtte ud­ føre en ny supplerende forbindelse til Amager ved en tunnel i kalkundergrunden under havnen fra Fiskerihavnsgade til Islands Brygge, fig. 125, hvori er nedlagt en 650 mm støbejernsledning, der fortsætter ud til Sundbyerne. Da heller ikke de eksisterende to tunnelforbindelser til Amager i længden kan strække til, benyttede man lejligheden til ved anlægget af Sjællandsbroen i 1957/58

at få udfort en tredje tunnel af jernbeton under broens fundamenter, hvilket på dette tidspunkt kunne ske i tørlagt byggegrube. Det er hensigten heri med tiden at anbringe en ny ledningsforbindelse til Amager. Medens det første vandledningsnet forgre­ nede sig i byens gader som grene og kviste på et træ og således havde mange såkaldte »døde« ender, er de offentlige ledninger nu praktisk talt overalt ringforbundne, hvorved vandføringsevnen forøges, samtidig med at man undgår stillestående vand. Ved ringfor­ bindelsen opnås, at byens ejendomme nor­ malt kan tilføres vand fra flere sider, hvorved man har begrænset ulemperne for forbrugerne ved uundgåelige aflukninger på ledningerne. I brede gader med svær kørebanebelægning er der i regelen anbragt forsyningsledninger i begge fortove. Åed hjælp af ca. 4000 større og mindre skyderhaner er ledningsnettet strækningsdelt, således at man kan begrænse en aflukning til kun at angå en enkelt eller enkelte lednings­ strækninger, hvorved eventuelle ulemper kan lokaliseres. På forsyningsledningerne er desuden an­ bragt brandhaner i et antal af ca. 3800 til brug for brandvæsenet under ildslukning.

Fig. 126. K.v.-brandhane.

Made with