KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E G A M L E B R Ø N D E

1 6

foretaget i forbindelse med en flytning af brønden på Gammeltorv, som Christian 4. gav ordre til i 1606. Tunnelerne ved Kultorvet blev fundet 1906 og førte frem til brønde ved Peder Hvitfeldtsstræde. Da træledningerne ved udgravningerne blev hugget over, strøm­ mede det klare vand vedblivende ud af dem. Rosenkjær tænker sig, at dette anlæg er fra midten af det 16. århundrede8). Det er således begrænset, hvad de arkæologiske vidnesbyrd kan fortælle om de gamle brønde; men skriftlige efterretninger kan i nogen udstrækning supplere ind­ trykket. De forekommer dog først temmelig sent. Den ældste omtale af en brønd findes i et brev fra 1448, hvorved dekanen Knud Mikkelsen og hele kapitlet i Kø­ benhavn med samtykke fra borgeren Anders Clementsen udlejede en grund ved Vestergade »et deinde a columna orientali et australi putei« (og videre fra den østre og søndre støtte på brønden) indtil Vombestræde. Man ville gerne vide, hvad man har forstået ved den østre og søndre støtte på brønden; har det været støtter, der bar et tag over brønden? Byens offentlige brønde var i alt fald senere som of­ test udstyrede med sådanne tagbygninger9). I 1479 nævnes ligeledes en brønd ved Vestergade i forbindelse med afgrænsnin­ gen af en grund; men denne gang var talen om en ejendom, der lå nord for gaden og tidligere var givet som gave af Lasse Biørnsens hustru Sitze til Sankt Peders Kirke. Gaven bestod i en part af Lasse Biørnsens gård, og det bevidnes, at der engang tidligere havde været afholdt syn på stedet. Ved den lejlighed havde Anders Clementsen Smed været blandt vidnerne, og Sitzes broder Paul Michelsen af Valby havde sagt det afgørende vidnesbyrd. Dette fastslog, at gaven omfattede en nær­ mere betegnet ejendom »så langt ud fra gaden og i nør på begge sider som til midtvejs over brønden, så at halvdelen af brønden skulle være til for [an] skrevne part og gave, og den anden halvdel af brønden skulle være ved gården på den nørre side«10). Man kan godt tænke sig, at der er opstået strid mellem naboer, når skellet mellem dem gik midt igennem en brønd. I Københavns jordebog 1496 nævnes i øvrigt også en brønd i eller ved Brolæggerstræde som grænse for en ejen­ dom11), og i samme egenskab optræder en brønd i Færgestræde 1520, hvor den siges at ligge ved Peder Reffs hus12). I 1498 udlejedes en gård, der tilhørte de 24 oldefædres alter i Vor Frue Kirke og lå i Tydskemannegaden (Vimmelskaftet). Lejemålet skulle gælde, »som han (går­ den) nu er i al sin skikkelse med fri indgang ad porten til brønden, når behov gøres«13). Det ser ud til, at almenheden under visse forhold har haft adgang til brønden. 1 1530 udlejedes et bryggerhus i Gråbrødrekloster med gårdsplads og med en brønd, »der næst op til ligger ud til gaden op til Gråbrødrestræde«14). Endnu længe efter reformationen måtte Københavns befolkning hjælpe sig med brøndvand. I byens jordebøger meldes stadig om forskellige brønde. Således omtales i jordebogen 1581 en brønd i Kattesundet ved en ejendom, som Jens Kæl­ dersvend, kaldet Ruderknægt, har købt af Peder Snedker, og en brønd i stræ